Hørup sogn

Hørup sogn 1914-1918 - Historier fra Den Store Krig
I denne bog har vi lagt vægt på at gengive krigsdeltagernes beretninger så nøjagtigt som muligt.
Specielt for Hørup sogn har været, at vi har fundet flere omfattende beretninger fra de ledende dansksindede i sognet, som i krigens første dage blev arresteret og indsat som gidsler på Sønderborg Slot. Vi får mulighed for at følge nogle af gidslerne – H. M. Prinds, Hørup, Niels K. Nielsen, Mjang og Nis Nissen, Høruphav – under deres ufrivillige ophold på Slottet og senere som krigsdeltagere.
Kildematerialet giver os også mulighed for at følge to unge soldater, der fik nok af krigen og som til sidst deserterede. Jørgen Andersen, Mjang og Andreas Kock fra Hørup blev rømningsmænd.
Tanken med bogen er at samle alt relevant materiale om Hørup sogn og 1. Verdenskrig i én bog, hvor de forskellige beretninger supplerer hinanden. Bogen bliver udgivet i samarbejde med Hørup Lokalhistoriske Arkiv og bliver præsenteret mandag den 21. februar 2026, kl. 15.00 på Knøs' Gård.
Bind 2 udkommer i efteråret 2026 og fortæller om sognets faldne i 1. Verdenskrig.

I det kommende bind om Hørup kan du læse om:
Dansksindede blev taget som gidsler - Mindestenen på Hørup kirkegård - Da tunge uvejrsskyer trak sammen på Europas himmel - "Im Namen des Generalkommandos sind Sie verhaftet!" - Ballonskipper og telefonist - En ung mand fra Hørup under 1. Verdenskrig - Russiske krigsfanger i Hørup sogn - Fortællinger om Verdenskrigens skæbner - Hans Due i Den Store Krig - En forbløffende historie - Rømningsmanden fra Mjang - Krigsminder 1917-1919 - Dansksindede sønderjyske krigsdeltagere.

Krigsdeltagere fra Hørup sogn 1914-1918

Torpedostationen i Høruphav
I starten af 1900-tallet byggede man en Torpedostation på Hørup Klint, der blev den største arbejdsplads på Als. Torpedostationens formål af at indskyde og finjustere torpedoer, et frygtet våben i 1. Verdenskrig. Efter 1918 lå Torpedostationen hen i en Tornerosesøvn, indtil 2. Verdenskrig da tyskerne indrettede en tophemmelig forsøgsstation på stedet, bemandet med tyske videnskabsfolk. Hvad foregik på Torpedostationen i Høruphav? Efter den anden krig blev Torpedostationen indrettet til flygtningelejr for nogle de mange tusinde tyske civilflygtninge som søgte beskyttelse i Danmark. I dag er Torpedostationen revet ned. Denne bog fortæller historien om et spændende og usædvanligt krigshistorisk sted på Sydals. 64 sider. 100 kr. Køb bogen, klik her.