12 Jørgen Christensen Bonde 1881 - 1917

Født i Sønderby, Kegnæs sogn. Død i Frankrig. Underoffizer der Landwehr. Reserve-Infanteri-Regiment nr. 16, 2. Maskingevær-kompagni.

Jørgen Christensen Bonde.

Jørgen Bondes far fylder 80 år.
 

Marie Kathrine tjente som ung pige bl.a. hos gårdejer Peter Bonefeld i Mommark i fire år. I skudsmålsbogen skrev Bonefeld, at Marie Kathrine havde et godt sind og en sjælden trofasthed.

Det originale brev til Marie Bonde med meddelelsen om hendes mands død ved fronten.

Jørgen Bonde fik sit navn på en mindeplade på soldaterkirkegården i Berru, men han ligger dér hvor han faldt.

Anne Margrethe nåede øjensynlig ikke at fået taget et billede sammen med sin mand Hans Christian inden han faldt i januar 1915. Det var der råd for. Øverst ses et soldaterbillede af Hans Christian som en fotograf i Sønderborg senere har manipuleret ind i et billede af Anne Margrethe. Ganske godt lavet længe før der var noget som hed foto-shop.

Jørgen Christensen Bonde blev opkaldt efter sin bedstefar, der boede i Lavensby i Havnbjerg sogn, hvor han arbejdede som daglejer. Jørgens bedstemor Caroline, var født i Nordborg, hendes mor kom fra Ærø.

Bedsteforældrene blev gift i Havnbjerg kirke i 1853 og boede i Lavensby, da de fik deres tre sønner.

De to ældste Peter og Jørgen udvandrede til Amerika.

Den yngste Christen (far til Jørgen C. Bonde) født 1857, kom ikke så langt. Han slog sig ned i Sønderby på Kegnæs. Hans forældre flyttede også senere til Kegnæs.

Christen giftede sig med Marie Margrethe Hansen, datter af Andreas Hansen og Mette Cathrine Lausen fra Sønderby på Kegnæs.

Hun var født i 1849 og i døde 1925.

Christen og Marie Margrethe fik seks børn. En søn døde som lille. De andre fem var: Andreas født 1879, Jørgen født 1881, Hans Christian født 1883, Cathrine Helene 1886 og Helene Marie født 1889. 

Alle sønner aftjente værnepligt som preussiske statsborgere og deltog også senere som soldater i Verdenskrigen.

Andreas kom hjem igen, mens Jørgen og Hans Christan begge faldt.

Hans Christian Bonde er ikke medtaget på 100helte.dk, da han ikke havde tilknytning til Lysabild sogn.

De to Bonde-brødre har fået deres navne på Marselisborg-monumentet.

Værnepligt og højskoleophold

Jørgen gik i landsbyskolen i Sønderby. Han blev konfirmeret af pastor Berendt i april 1895 og tjente derefter i nogle år hos forskellige landmænd på Als.

Som 19-årig meldte han sig til militærtjeneste og aftjente sin værnepligt frem til 1902. Han lå i garnison i Sønderborg ved 86. regiment.

Derefter tjente han igen hos forskellige landmænd afbrudt af militærøvelser.

Vinteren 1907/8 fulgte han et kursus på Skamlingsbanke Højskole, hvor han både blev interesseret i sit danske modersmål og i uddannelsen som landmand.

I 1907/8 var Jørgen Bonde elev på Skamlingsbanke Højskole.

Karle og piger på landet havde en skudsmålsbog, som fulgte dem hos de forskellige arbejdsgivere. Her er Jørgen Bondes skudsmålsbog.

Klik på billederne og se siderne i stor størrelse:
 

Læs mere om skudmålbøger og se hvilke skudsmål Jørgen Bonde fik, klik her.

I 1909 blev Jørgen Bonde forlovet og året efter gift med Marie Kathrine Andresen, datter af Hans Andresen og Anne Margrethe, født Eriksen, der havde en ejendom på Fjelby Mark (senere adresse Vibøgevej 22).

Svigerforældrene kom fra Ertebjerg/Tandslet sogn, hvor Marie også var født den 31.05.1887.

Marie Kathrine og Jørgen Bonde.

Jørgen og Marie fik tre børn: Anna Margrethe født i 1911, Marie Margrethe født i 1913 og Hans født i 1917.

Anna Margrethe blev 1938 gift med Johannes Duus og flyttede til Tovrup i Ketting sogn. Marie Margrethe (Mimi) blev 1937 gift med Christian Jensen og flyttede til Tandslet.

Hans giftede sig 1941 med  Christine Marie Jensen fra Mommark. De overtog gården på Fjelby Mark.

Gården i Sønderby på Kegnæs hvor Jørgen Bonde og hans søskende voksede op. Faderen står foran huset.

Gården på Fjelbymark (Vibøgevej 22), hvor Jørgen og Marie Kathrine boede. Gården gik i arv til Jørgen Bondes søn Hans. Bygningerne blev genopbygget efter en brand i 1914 og nedrevet i 2009.

Med i første række

Jørgen Bondes enke fortæller i et mindeblad, at hendes mand blev indkaldt til militæret straks efter krigsudbruddet.

Han måtte stille i Sønderborg allerede den 07.08.1914 og kom til fronten i oktober i nærheden af Noyon. Senere kom han til Moulin, hvor han var med i hårde kampe.

I september 1915 var han hjemme på orlov. Derefter blev han forflyttet til Somme Py i Champagne.  I februar 1916 var han med til at indtage Naverin Farm.

I maj havde han igen orlov og da han kom tilbage modtog han jernkorset.

Han var med i kampe ved Somme, da den store offensiven begyndte. Her blev han såret af en geværkugle i højre arm og højre ben.

Han lå flere timer på kamppladsen inden han fik hjælp. Han kom på lazaret, og derfra med lazarettog til Hörde i Westphalen.

I oktober 1916 blev han forflyttet til lazarettet i Sønderborg.

Kort efter blev han udskrevet og fik 14 dages orlov, og skulle så melde sig til tjeneste i Flensborg, hvorefter han blev forflyttet til Regiment 620 i Itzehoe.

Sidst i februar havde han fire dages orlov, så han kunne deltage i sin yngste søns barnedåb.

Straks han kom tilbage til tjenesten blev han sendt til fronten.

Derefter blev han uddannet som maskingeværskytte og så igen sendt til fronten, hvor han faldt allerede den første dag.

Dødsannonce for Jørgen Bonde. Bemærk at der også henvises til broderen Hans, som faldt i januar 1915.

Det er min sørgelige pligt ......

Løjtnant og kompagnifører Bartels sendte få dage efter et brev til Marie Bonde på Fjeldbymark:

- ”Hermed efterkommer jeg den sørgelige pligt at meddele Dem, at deres mand, underofficer Jørgen Bonde af mit kompagni, har lidt heltedøden for Fædrelandet den 29. april om eftermiddagen.

Deres mand stod som geværfører ved indgangen til en minegang i hvilken hans mandskab lå, da en svær mine [granat] traf minen og begravede ham.

Ved det af de øvrige folk af hans deling foretagne redningsarbejde, fandt tre flere deres død om end skønt de var forsynede med selvredningsapparater [gasmasker] for at trænge ind i minen. Giftige gasser dræbte dem.

Det endnu under sværeste artilleriild liggende sted, på hvilket Deres mand i tro pligtopfyldelse faldt, er blevet hans og fem kammeraters grav, hvilken jeg, så snart kampen ikke mere raser så hårdt, vil betegne og smykke med et kors og tydelig navneindskrift.

Deres mand var først for nylig kommet til mit kompagni. Han har hurtigt erhvervet sig sine kammeraters kærlighed og fortsattes agtelse."

Ur og tegnebog

Marie Bonde skriver til feldwebel Degner i 16. reserve-infanteriregiment, idet hun gerne vil have oplysninger om, hvor hendes mands ejendele, herunder ur og tegnebog, er blevet af.

Løjtnant Bartels svarer i et brev af 14.07.1917:

- ”Jeg kan tilføje følgende: Det regiment der først i maj lå i den stilling hvor Deres mand er begravet, har forsøgt at opgrave ligene af Deres mand og hans kammerater og bisætte dem på en kirkegård bag fronten, men på grund af stærk opløsning af ligene, måtte de afstå fra denne handling. Ved denne lejlighed blev Deres mands ur og tegnebog fundet.

Reserveinfanteriregiment nr. 16 er blevet forflyttet, så derfor er meddelelsen til Dem blevet forsinket. Intet er blevet forsømt af kompagniet og der er ikke begået nogen fejl. Begravelsesstedet er det samme som jeg før har meddelt.”

I august modtager Marie yderligere en beretning fra løjtnant Bartels om reserveregimentet i kampdagene den 29.04 – 03.05 1917, hvor Jørgen Bonde faldt, idet han skriver:

- ”Jeg beder Dem om forståelse for den situation regimentet befandt sig i de nævnte og efterfølgende dage og hvor Deres mand gav sit liv for Fædrelandet og til erindring om Deres mands heltedød, som med taknemmelighed vil blive husket i regimentets historie.”

Jørgen Bonde blev altså liggende i minen, hvor han faldt. Marie modtog tegnebogen, men uret fik man aldrig tilbage.

I de efterladte papirer ligger denne tegning over fronten ved Moulin-sous-Touvent, hvor Jørgen Bonde deltog i hårde kampe i oktober 1914. Flere af skyttegravene har nordslesvigske navne: "Aabenrade-weg" og "Sonderburg-weg" mv. Måske har Jørgen Bonde lavet tegningen til familien under en orlov. Sådanne tegninger måtte man absolut ikke lave ved fronten, da de kunne falde i fjendens hænder.

De tre Bonde-brødre Jørgen, Hans og Andreas.

Ved folketællingen i 1921 og 1925 boede enken sammen med de tre børn og sine forældre på gården på Fjelby Mark.

I 1930 er den ældste datter flyttet hjemmefra.

Ved folketælling i 1940 er sønnen Hans på Gråsten Landbrugsskole. Og der er ansat en bestyrer og en tjenestepige.

I 1941 blev Hans gift og overtog driften af gården.

Marie Bonde døde den 28.01.1949.

Jørgen Bondes søskende

Andreas blev født den 09.02.1879.

I 1899 var han til session og blev samme år indkaldt til aftjening af værnepligt. Han målte da 1,70 m. og vejede 65 kg.

I 1906 giftede han sig med Cathrine Hansen fra Broager. De boede i nogle år i Asserballeskov og i Notmark, hvor de ældste af deres børn blev født: Marie 1910, Chresten 1912 og Peter 1913.

Måske flyttede Cathrine hjem til svigerforældrene på Kegnæs, da Andreas blev indkaldt under krigen. I 1919 da den yngste søn, Jørgen, blev født boede de i Sønderby.

De overtog forældrenes husmandssted, men Andreas arbejdede også som murer. Kathrine døde allerede 1922 kun 37 år gammel fra fire mindreårige børn. Andreas giftede sig ikke igen.

I mange år var Anna Klein husbestyrerinde for familien. I 1938 bortforpagtede han husmandsstedet i Sønderby og købte sig et hus i Østerby. Han døde 1954.

Hans Christian blev den født 02.01.1883 på Kegnæs. I marts 1906 giftede han sig med Anne Margrethe Wolf, datter af bødker Hans Thomsen Wolff og Cecilie Eleonora Wilhelmine (Minna), født Petersen. De fik ingen børn.

De boede i Bredsten på Kegnæs. I juli 1914 var der en notits om ejendommen i avisen Hejmdal, da et heftigt tordenvejr drog over Kegnæs og et lyn slog ned i et træ tæt ved.

Hans Christian var på  session i 1903, da han var 20 år og er sikkert samme år indkaldt til aftjening af værnepligt.

Og da krigen brød ud 1914 blev han igen indkaldt. Han blev tilknyttet Reserve-Infanteri-Regiment Nr. 86, 4. kompagni. Den 12.01.1915 faldt han i kampene ved Soisson.

I folketællingerne 1921 og 1930 supplerer enken Anne Margrethe krigspensionen med et arbejde som syerske. I 1934 køber hun er hus på Kegnæshøj, hvor hun bor i 1940. Hun døde 1951.

Hans Christian og Anne Margrethe Bonde med svigerforældrene Minna og Hans Thomsen.

Cathrine Helene flyttede til Lysabild sogn, hun blev gift med Christian Thomsen Christiansen og kom til at bo i Gammel Pøl. Det er Christian der har fortalt om, at gendarm Engel ved krigsudbruddet kom ridende med besked om "Mobilmachung - "I dag er det første dag ...". Se mere, klik her.

Helene Marie rejste lidt længere væk, helt til Daler i Tønder amt. Her blev hun husholder for kromanden på Daler Kro, Christian Niels Abild, som hun i 1913 giftede sig med. De fik 4 børn. Christian Abild døde 1932 og Helene fik bevilling til at drive kroen videre. Hun døde i 1989, næsten 100 år gammel.