15 Christian Christensen 1895 - 1915

Født den 02.12.1895 i Mindebjerg i Hørup sogn. Død den 03.0.1915 i Rusland. Musketer. Infanteri-Regiment Nr. 148, 9. kompagni. 

Christian Christensen.

Christian og hans brors navne på Marselisborg-monumentet.

Christians navn på mindestenen på Hørup Kirkegård. (Foto: 100 helte).

Christians far døde i april 1933. Få år efter brændte husmandsstedet og moderen flyttede til Høruphav, hvor hun byggede dette hus.

Eline Christensen  i den gode stol ved radioen. Hun nåede at fejre sin 90-års fødselsdag. Hun døde i juni året efter.

Christians bror Lauritz, som også faldt i 1. Verdenskrig.

Lauritz´navn på mindestenen på Hørup Kirkegård (Foto: 100 helte).

Dybbølposten den 23.01.1915.

Carl og Elsa´ sølvbryllup i 1951.

Den yngste bror Andreas Christensen.

Christian Christensen blev født den 02.12.1895 i Mindebjerg og han blev døbt i Hørup kirke første søndag efter nytår i 1896.

Samme dag blev moderen introduceret i kirken efter fødslen, som det fra gammel tid var almindeligt.

Inden krigen blev unge mænd indkaldt til session i det år de fyldte 20 år.

På grund af krigen blev de fødte drenge fra 1914 indkaldt allerede når de var 19 år eller måske kun 18 år. I krigens sidste år blev også 17-årige indkaldt.

Ifølge sessionsprotokollen mødte Christian til session i december 1914. Han målte da 1,62 m og vejede 67 kg. Den foreløbige afgørelse blev fodartilleriet, og året efter blev han indkaldt til at gøre tjeneste ved Reserve-regiment nr. 86 fra maj 1915.

Tre måneder senere, den 03.09.1915, faldt han i Friederichstadt i Kurland (Rusland, nu Letland), knap 20 år gammel.

I første omgang meldtes han savnet, men i en tabsliste dateret den 11.12.1915 oplystes det, at han var faldet.

Da Christian var på session og efterfølgende blev indkaldt til krigstjeneste, var han tjenestekarl i Vibøge i Lysabild sogn. Derfor blev hans død registreret i kirkebogen og i personregistret for Lysabild sogn.

Han fik ikke sit navn på mindestenen i Lysabild, men både han og hans bror Lauritz, som også faldt i 1. Verdenskrig, fik deres navne med på mindestenen ved Hørup kirke og på Marselisborg-monumentet i Mindeparken i Århus og senest i Braine i Nordfrankrig.

Dødsregistreringen for Christian Christensen.

Christians forældre Hans Christensen og Eline Svensen, blev gift i Hørup kirke i november 1891.

Christians far Hans Christensen, var født den 17.08.1868, som det tredje barn af indsidder og fisker Laurids Knudsen Christensen, der var kommet til Als fra Ærø, og Kirstine Marie født Rasmussen fra Lebøl.

Christians mor Eline Svensen, var født i Landskrona i Sverige den 17.07.1868. Hun kom til Slesvig sammen med sin mor Kjersti Oledatter, da hun var tre måneder gammel. Moderen var født i Halmstad i 1845. 

Senere kom Eline i pleje hos Kirsten Lorenzen i Asserballeskov. Her boede hun også, da hun blev konfirmeret i 1883. Moderens videre skæbne kendes ikke.

Udvandring fra Sverige 

I Sverige var der stor fattigdom – i 1860´erne var der flere ”nødår” efter år med misvækst, samtidig med, at der var et stort befolkningsoverskud.

I årene fra midten af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig udvandrede mere end en million mennesker fra Sverige til Nordamerika. Ikke alle vovede den lange tur, eller måske havde de ikke pengene til en billet over Atlanten. Det var billigere og ikke så langt at rejse til Danmark eller måske til Nordslesvig, der jo var en del af Tyskland fra 1864.

Et af Elines oldebørn fortæller:

- "Det var meget dårlige tider i Sverige, de sultede, og Oldemors Mor Kjersti Olidotter havde fået Oldemor uden for ægteskab, så hun besluttede sig for at emigrere til Tyskland, som det jo var på det tidspunkt. De rejste med en båd fra Sverige til Tyskland sammen med mange andre flygtninge i håb om at komme til et andet land, hvor de kunne få mad i munden."

I kirkebøger og personregistre skrives Elines navn som Elene eller Elena Schwensen og somme tider ”fordanskes” det til Helene Svendsen. Hun blev konfirmeret i Asserballe kirke palmesøndag den 18. mart 1883. I kirkebogen er hun registreret som: Elena Svendsen, uægte datter af pigen Kersti Olidottir fra Sverrig. I Hus hos Enken Kirstine Lorenzen i Asserballeskov." 

Ifølge en attest fra pastor Rosell var hun født den 17.07.1868 i Landskrona og døbt den 26.08.1868. Det nævnes, at Elines kundskab og opførsel er gode: mg og mg (= meget godt) – en fin karakter. Den eneste, der får højeste karakter ug var degnens datter!

Christians forældre Hans og Eline boede i Mindebjerg by, da de fik deres to første børn. I 1894 købte de et lille stråtækket husmandssted ved Mindebjerghav, hvor de havde lidt landbrug. Faderen havde også en fiskerbåd. Her er de andre børn født. Et af dem blev født i marken. Eline svøbte den nyfødte i sit forklæde og bar det hjem!

Der var mange munde, der skulle mættes hver dag, så børnene kom tidligt ud at tjene, måske allerede når de var 10 år. Normalt måtte man ikke sende sine børn ud at tjene før de var konfirmeret.

Christians forældre Eline og Hans Christensen, ved deres sølvbryllup i 1916.

14 søskende

Christians forældre fik mellem 1892 og 1911 i alt 15 børn, heraf tre hold tvillinger. To hold tvillinger døde som spæde. En dreng druknede, da han var tre år, men 10 børn, otte drenge og to piger, blev voksne.

De fire ældste sønner deltog som soldater i 1. Verdenskrig. To faldt og en tredje blev såret.

Lauritz Christensen, den ældste storebror, var født den 05.07.1892. Han var til session i 1912. Af protokollen fremgår, at han da var tjenestekarl i Vibøge. Han målte 1,65 og vejede 67 kg. Den foreløbige afgørelse blev infanteri med indkaldelse fra oktober 1912.

Den aktive tjenestetid ved infanteriet var to år, hvilket vil sige, at han allerede var soldat da krigen brød ud.

Af en tabsliste fra december 1914 fremgår det, at han var blevet musketer ved Infanteriregiment nr. 175 og var såret. Af en ny liste i februar 1915 rettes det til at han havde været såret, men var død den 27.11.1914 på hovedforbindspladsen Wierzbno, i dag en forstad til Warszawa.

Ifølge oplysning på mindepladen i Marselisborgmonumentet døde han ved Aleksandrow. Med mindre der er tale om en fejl, er han som såret blevet transporteret fra Aleksandrow i Bulgarien til Wierzbno i Polen.

Hans Christensen, storebror nr. to, blev født den 08.04.1894 i Mindebjerg Hav og døbt en måned senere i Hørup Kirke. 

Han var også tjenestekarl i Vibøge, da han i 1913 meldte sig som 2-års frivillig, måske fordi hans bror havde spændende oplevelser som soldat. I 1913 var der jo ikke krig.

Han kom til at gøre tjeneste ved Füsilier-regiment nr. 86, 3.bataillon og var derfor allerede soldat, da krigen brød ud.  Han blev såret allerede i 1914. En tabsliste fra oktober 1914 meldte, at han var lettere såret, men måske alvorligt nok til at han ikke sendtes til fronten igen. 

Ifølge familien mødte han på hospitalet Dora Hennings, som var krigsenke med to små piger. Hun var fra Flensborg Amt, men flyttede i 1916 til Tandslet. Hans og Dora blev gift den 20.03.1919 i Tandslet kirke og fik en søn i 1921. Da boede de i Tandslet og Hans var fisker.

Ved Folketælling i 1925 boede de fortsat i Tandslet og Hans står som arbejdsmand. I 1926 flyttede de til Sønderborg, hvor han fik arbejde som inkassator ved Gasværket. Han var også frivillig brandmand. De boede i Lille Rådhusgade. Hans døde i december 1957 i Sønderborg. Dora døde i 1970.

Jørgen Hansen Christensen, ældste lillebror, var født den 08.04.1898. Hans tvillingbror Peter druknede, da han var tre år i august 1901. De to små drenge legede ved en bro, hvor familiens fiskerbåd lå. Peter faldt i vandet og Jørgen løb hjem efter hjælp, men Peter var død, da de fik ham op.

Jørgen blev konfirmeret i 1912. Han tjente da i Lebøl, og konfirmationen foregik derfor i Tandslet kirke. Han var til session i 1916, hvor han fortsat var tjenestekarl i Lebøl. Ved sessionen målte han 1.66 m. og vejede 60 kg.

Han blev indkaldt til at møde i Bromberg i februar 1917, ligesom mange andre af den årgang fra Sønderborg Amt. Bromberg lå i provinsen Posen, dengang en del af Preussen. I dag ligger byen i Polen og hedder Bydgoszcz.

Ved Folketælling i 1925 boede han i Mindebjerghav sammen med sin kone Mette Amelie, født Schink og to døtre. De var blevet gift i januar 1918 i Tandslet kirke ved et "krigsbryllup." Præsten har skrevet Kriegstrauung i bemærkningsrubrikken, så det er sikkert sket, da Jørgen var hjemme på orlov. Et krigsbryllup kunne ske uden den lysning, der jo ellers var påbudt den gang.

Ved Folketællingen i 1940 boede de i Mindebjerg, og havde en søn født i 1928. Jørgen var husmand og landarbejder, de havde et husmandssted. Han arbejdede også på Majbølgård, en større gård i Hørup sogn. Jørgen døde i marts 1980 og Mette i 1987.

Carl Christensen født den 05.03.1900 var den næste i rækken. Han blev sendt ud at tjene allerede da han var 10 år. - En lille dreng, der alligevel måtte slæbe tunge sække og derfor fik skadet sin ryg.

Ved konfirmationen tjente han i Tandslet og blev derfor konfirmeret fra Tandslet kirke. Han blev også indkaldt som soldat under krigen, men nåede ikke at blive sendt til fronten før krigen endelig sluttede 11.11.1918.

I september 1926 blev han gift med Elsa Andersen i Hørup kirke. Elsa var født i Loit på Angel, hvor hendes far var skomager, men hun tjente i Lambjerg, da de mødtes.  

Efter faderens død i 1933 flyttede han sammen med sin familie hjem til Mindebjerghav for at hjælpe sin mor med husmandsstedet. Da  husmandsstedet senere brændte, byggede han sig i stedet et hus i Mindebjerg og arbejdede som medhjælper hos en murermester i Høruphav og senere som vejmand.

Ved Folketællingen i 1940 boede han i Mindebjerg med Elsa og tre børn. 

Carl var medlem af DSK (Foreningen for Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere 1914-1918). Han døde i marts 1977. Da Hørup kirke på dette tidspunkt blev renoveret, blev han begravet fra Tandslet kirke, og havde som en af de sidste medlemmer af foreningen en fanevagt fra DSK med ved begravelsen. 

Carl Christensen sammen med sin mor Eline yderst til venstre ved en familiesammenkomst med børn og børnebørn.

Christine Marie Christensen, ældste lillesøster, blev født den 11.01.1902. I juni 1926 blev hun gift med Matthias Jessen Matthiesen i Hørup kirke. Han var tjenestekarl i Mindebjerg, men født i Hjordkær. Hans fader var død, og hans mor var gift igen og boede nu i Augustenborg.

Ved Folketællingen i 1940 boede Christine Marie og hendes mand og tre børn i Hørup. Hendes mand var jordarbejder. Christine Marie døde i juni 1959, kun 12 dage efter hendes mors død. Hendes mand døde i oktober 1964.

Peter Hansen Christensen, mellemste lillebror, var født den 28.10.1903 og døbt anden søndag i advent.

Han var gift med Cathrine. De flyttede i 1931 til Sønderborg, hvor han arbejdede som vognmand. Senere blev han ansat på Solofabrikken. Han døde i november 1988. Hans kone Cathrine døde i en alder af 90 år i september 1994.

Christen Christensen, næstyngste lillebror, var født den 10.10.1906. Han arbejdede som tjenestekarl ved landbruget i Fjelby. Ved Folketællingen i 1940 boede han i Høruphav sammen med sin mor. Han blev også boende i huset, da broderen Andreas overtog det. Christen døde på Caroline Amalie Hjemmet i Augustenborg i juli 1981.

Eline Cathrine Christensen, yngste lillesøster, var født den 24.05.1908. Ved Folketællingen i 1925 var hun tjenestepige i Mindebjerg. Hun blev gift i juli 1937 i Hørup kirke med Nicolai Marcussen, der var fra Dynt i Broager sogn. De boede frem til 1944 i Høruphav, hvor de overtog hans fødegård i Dynt. Eline Cathrine døde 1972 efter flere års sygdom.

Andreas Christensen, den yngste af de 15 børn, blev født den 05.02.1911. Han kom også ud at tjene hos en landmand allerede da han var 10 år gammel, hvor han måtte sove i stalden hos dyrene.

Han blev gift i Hørup kirke i december 1934 med Gunder Maria Mathilde Dall, der var tjenestepige i Høruphav. Hun var født i Felsted sogn. Hendes far var hestehandler.

Andreas med familie flyttede ind i moderens hus i 1940 og overtog huset efter hendes død i 1959. Han arbejdede som sjakbajs hos en murer i Sønderborg og senere blev han ansat som arbejdsmand på Danfoss. Gunder døde i november 1975 og Andreas i april 1999.