Hans Kelsen.
64. Hans Kelsen 1883 - 1915
Født i Stenderup, Nybøl sogn den 26.05.1883. Død den 07.05.1915 i Polen. Wehrmann. Garde-Regiment zu Fuss Nr. 3, 8. kompagni.
Faderens ansøgning om erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864.
Ribe Stiftstidende den 15.11.1926.
Omtale af forældrenes guldbryllup i Heimdal den 21.06.1921.
Dødsannonce for Hans Kelsens mor i Dybbølposten, februar 1923.
Heimdal den 04.03.1926.
Nicolai Kelsen døde af et tyfusangreb, som her er omtalt i Vestsjællands Socialdemokrat den 02.09.1911.
Heimdal den 06.01.1953.
Hans Kelsen blev født på Sundeved, i Stenderup i Nybøl sogn den 07.05.1883. Han var søn af arbejder og daglejer Hans Kelsen og Marie Cathrine, født Philipsen. Moderen var fra Dybbøl og faderen var født i Holm i Nordborg sogn. Forældrene var blevet gift i Dybbøl kirke i juni 1871.
Faderen havde været med i krigen 1864 og havde modtaget Dannebrogsordenens hæderstegn og fået en portion af kongeparrets jubilæumslegat for sin deltagelse i krigen.
Efter 1864 valgte familien at blive optanter, dvs. at de beholdte deres danske statsborgerskab. Det fremgår af skemaer fra Folketællingen i 1885, at den unge Hans på to år, ligesom sin far og sine ældre søskende, var danske statsborgere. Faktisk var børn af optanter statsløse, dvs. at de ikke havde nogen borgerlige rettigheder, kunne måske ikke deltage i ungdomsforeningernes arrangementer, og risikerede at blive udvist af Tyskland.
Som tiden gik og der ikke var udsigt til at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, var der mange optanter, der søgte om at få preussisk statsborgerskab, selv om det så betød at de skulle aftjene værnepligt i to, måske tre år i den preussiske hær – og så også måtte deltage som soldater, da krigen brød ud i 1914.
Hans Kelsens mor døde i 1923 og faderen i 1926.
Folketællingskortet, hvor det fremgår, at drengen Hans Kelsen var "Däne."
Hans var nr. seks i en søskendeflok på ni – han havde to storebrødre og tre storesøstre – og to yngre brødre og en lillesøster.
En af brødrene døde 1911, de andre tre var alle med som krigsdeltagere, en af dem faldt ligesom Hans på Østfronten.
Han gik i skole i Stenderup og blev konfirmeret i Nybøl kirke i 1898. Han kom derefter i lære som smed og arbejdede som smedesvend flere steder inden han i 1911 slog sig ned som smedemester i Lysabild.
Han var i 1911 i Lysabild kirke blevet gift med Marie Cathrina Brade, der var født i Schafflund (Skovlund) i Flensborg Amt, hvor hendes forældre boede. Hun var datter af sadelmager Carl Wilhelm Gottfried Brade og Annine, født Nissen.
Da Hans Kelsen var optantsøn har han måske ikke været til session og har aftjent værnepligt som 20-årig, men først senere da han var blevet preussisk statsborger.
Han blev indkaldt til krigstjeneste i januar 1915.
Han kom til at gøre tjeneste ved Garde-Regiment zu Fuss Nr. 3, 8. kompagni, og kom næsten straks til fronten, først til Arras på Vestfronten.
Senere blev han sendt til Østfronten, hvor han faldt den 07.05.1915 i Galicien, i slaget ved Gorlice Tarnow. Dette slag var et vendepunkt i krigen på Østfronten, idet de tyske og østrig-ungarske styrker gennembrød den russiske hærs positioner. Resultatet var er stort nederlag for den russiske hær. Området hører i dag til Polen.
I personregistret for Lysabild har Standesbeamte Andersen noteret, at kommandøren for det Kongelige-Preussiske 3. Garderregiments reserve-bataljon har meddelt, at dette regiments Wehrmann (soldat) smedemester Hans Kelsen var blevet dræbt i forfølgelseskampene ved Gorlice Tarnow.
Gorlice Tarnow i maj 1915. (Foto: wikipedia.org og defenceindepth.co).
Gårdejer Peter Andresen Andersen, der selv mistede to sønner i krigen, skrev mindeblade om mange af de faldne fra Lysabild.
I november 1917 skrev han:
Hans Kelsen blev født i Stenderup (Sundeved). Han besøgte landsbyskolen i Stenderup og var en godt begavet dreng, kraftig og stærk af udvikling.
Han konfirmeredes palmesøndag 1898. Efter sin konfirmation lærte han smedehåndværket i Staugaard (Sundeved), arbejdede dernæst hos forskellige smedemestre og sidst i Skovby på Als i 5 år, hos smedemester Bendt Stolberg.
De sidste år han var der forestod han tildels det store værksted, og viste han da, at han var en særdeles dygtig smed.
Han blev gift den 8. december 1911 og købte et smedeværksted i Lysabild, hvor han så ret udfoldede sine store evner og gode vilje, så at han med rette blev betragtet som en af de dygtigste smedemestre i en stor omegn. Havde til stadighed flere svende og fik efterhånden en stor kundekreds. Han var afholdt af alle som kom i berøring med ham.
Efter sin indkaldelse i januar 1915, kom han næsten straks til fronten, først i Frankrig med et garderregiment, hvor han var med i meget hårdt, særlig ved Arras.
Derefter var han en kort tid i en smedje nede i Elsas, og derfra kom han igen med sit regiment til Galicien, og var med, da tyskerne gjorde den store offensiv dersteds, og gennembrød de russiske stillinger ved Gorlize. Han faldt ved Jaslov, hvor han fik et skud gennem hovedet og var næsten død straks. En af hans kammerater ved navn Salof fra Meklenborg, har i et brev meddelt Kelsens kone om mandens død og alle enkeltheder desangående. H. Kelsen var altid ved godt mod også da han drog ud i krigen.
H. Kelsen stod i stadig og inderlig forbindelse med sit hjem. Frejdig som han var af naturen, sporedes der aldrig nogen trykkende stemning i hans breve.
Med hensyn til hans åndelige føde og hans gudsforhold, har jeg ikke kunnet få virkelige og pålidelige oplysninger, heller ikke af hans kone, med såvidt jeg personlig kendte ham, tror jeg dog at turde sige, at Hans Kelsen absolut ikke var nogen gudsfornægter, men at han tværtimod vistnok har søgt hen til Vorherre derude i krigens tummel.
Børn
Hans og Marie Cathrina fik to sønner:
Hans Carl blev født den 14.11.1912. Ved dåben i Lysabild kirke den 15. december var hans farfar fadder sammen med farbror Chresten og hans kone Margrethe. Farbroderen var da smedemester i Dybbøl. Han blev konfirmeret i 1927 og kom i lære hos snedkermester Andreas Hansen i Lysabild. Han blev borgerligt viet i Nordborg i april 1949 med Marie Petersen, der var født den 24.09.1914. De fik to børn.
Carl Kelsen blev født den 15.02.1914. Ved hans dåb i marts samme år var farbror Peter og hans kone Christine fra Kegnæs faddere sammen med morfar Carl Brade fra Skovlund/Schafflund. Efter konfirmationen i 1928 kom han i lære som bager hos bagermester Mathias Meier på Kegnæs.
Senere blev han rejsebiografejer. Han blev i 1952 gift med Helene Lorenz fra Tønder, hun var sundhedsplejerske. De fik en søn. Da Helene døde i 1985 og Carl i 1992 boede de i Aabenraa.
Lysabildgade 71, hvor Hans Carl og Marie Kelsen boede og havde snedkerværksted. (Foto: Lysabild Sognehistoriske Arkiv).
Søskende
Hans havde fire brødre og fire søstre. Søstrene er der ikke fundet ret meget om.
En af hans brødre døde i 1911. De tre andre blev alle indkaldt under krigen:
Hans Peter Kelsen, født den 03.09.1871 i Dybbøl. Han flyttede senere til Trænge på Kegnæs. Han blev i 1899 i Kegnæs Kirke gift med Anne Kirstine, født den 30.05.1867. Hun var datter af landmand Hans Jacobsen og Anne Dorthea, født Bladt. De fik ikke børn.
Selv om han var næsten 43 år da krigen brød ud, blev også han indkaldt. Ifølge avisen Hejmdal, var han i foråret 1916 hjemme på orlov fra militærtjeneste i Rusland.
Anne Dorthea Kelsen, født den 11.10.1873. I 1898 fik hun en søn, Peter.
Chresten Kelsen, født 08.11.1875 Nybøl. Ifølge mindebladet om Hans var Chresten også med som soldat i krigen. Der er ikke fundet yderligere oplysninger om hans krigsdeltagelse. Han var gift med Dorthea Margrethe Jepsen Hammeleff, datter af skræddermester Jens Jepsen Hammeleff og Marie Cathrine født Clausen fra Dybbøl. De slog sig ned i Dybbøl, hvor Chresten var smedemester. I Folketællingen 1921 har de seks børn. Christen døde i 1953, Margrethe i 1970.
Marie Cathrine Kelsen, født den 12.10.1877.
Dorothea Kelsen, født den 06.10.1880. Hun blev boende hos forældrene i Stenderup. Hun havde stået i forretning i Aabenraa, men blev i 1929 ansat som kassererske i Dybbøl Sogns Sygekasse. I 1934 omkom hun ved en trafikulykke. Det fremgår af omtalen i avisen, at hun var dårligt gående, hun havde en hofteskade og var som barn indlagt på hospital i tre år.
Nicolai Kelsen, født i Nybøl den 09.10.1885. Han var til session i 1905. I protokollen noteres, at han er optantsøn, men har søgt om at blive preussisk statsborger, og afgørelsen bliver at han skal indkaldes til infanteriet. Der fremgår ikke nogen indkaldelsesdato. Nicolai døde af tyfus i september 1911, da boede i Itzehoe, Han havde der en god og betroet stilling som bogholder i en større fabrik.
Cathrine og Christian Kelsen, tvillinger, blev født den 30.05.1888 i Stenderup. Efter konfirmationen kom Christian i lære som smed.
Hans Kelsens bror, Christian Kelsen, faldt i Rusland.
Christian var indkaldt til session i Stenderup i 1908. Af protokollen fremgår, at han ikke mødte op fordi han var "på vandring." Det betyder vel at han efter uddannelse som smedesvend ”tog på valsen" som naver, dvs. at han rejste rundt og tog arbejde hos forskellige smedemestre for at lære nyt.
Han overførtes i sessionsprotokollen til Gelsenkirchen, hvor han mødte til session i 1909. Den foreløbige afgørelse blev Ersatz-Reserve Fuss Artillerie. Det fremgår, at han er duelig til at gøre tjeneste i alle våbenarter. Den 13.10.1909 indkaldtes han til Infanteriregiment nr. 91 i Oldenburg. Dvs. at han har været rekrut i to år og er så blevet indkaldt igen da krigen brød ud, denne gang til Reserve-Infanteri-Regiment nr. 266, 12. Kompagni.
Han faldt den 06.04.1916, ved Narotin-See i Rusland. Ifølge aviserne fandt der mange kampe sted ved Narotin-søen, også kaldet Narotsch, eller på hviderussisk Naroch, i april 1916. Området ligger i dag i Hviderusland, Naroch-søen er den største sø i landet. Kampene i dette område var den russiske hærs forsøg på til at genoptage initiativet på Østfronten efter det store nederlag ved bl.a. Gorlice Tarnow i foråret 1915, hvor hans bror Hans faldt. Forsøget mislykkedes.
Brødrenes navne på Marselisborg-monumentet. (Foto: 100helte.dk).