Født i Østpreussen den 27.03.1891. Bosat i Mommark i Lysabild sogn. Død den 29.04.1916 på et lazaret i Darmstadt, Tyskland. Gefreiter. Fodartilleri-Regiment nr. 20, 6. kompagni.
94. Karl Heinrich August Rutzen
Karl Rutzen kom sydfra og havde ingen familierelationer i Lysabild sogn. Han fik derfor ikke sit navn på mindestenen ved Lysabild Kirke. Foto: 100helte.
Registreringen af Karls fødsel i personregistret for Köslin. Det er faderen, der anmelder fødslen.
Distriktet Köslin ved kysten mod Østersøen.
Registreringen af hans død i personregisteret for Lysabild sogn.
Nationaltidende den 18.05.1916.
Fyens Stiftstidende den 10.05.1916.
Skovkirkegården syd for Darmstadt. Karl Rutzens grav er i række
Allerede kort efter genforeningen opstod der i de fleste sogne i Nordslesvig (der nu blev kaldt Sønderjylland) tanken om at få opsat mindesten med navnene på de mænd fra sognet, der var døde som soldater i krigen.
Også i Lysabild sogn gik man hurtigt i gang med planlægningen. Man nedsatte et udvalg, der skulle skaffe penge og finde frem til hvilke navne, der skulle med på stenen samt hvordan stenen skulle se ud.
Af de 66, der fik deres navne med på stenen i Lysabild, var der tre der ikke havde boet i sognet, to af dem havde sikkert aldrig været der. De fik deres navne med på stenen, fordi de havde nær familie i sognet.
Af de resterende 63 var der 38, der både var født i sognet og boede der da de blev indkaldt. 10 var født i sognet, og fik deres navn med selv om de ved indkaldelsen boede andre steder. 15 var født andre steder, men boede og havde familie i sognet, da de blev indkaldt.
Men der var også nogen, der slet ikke fik deres navn på en mindesten, det gælder for fire af dem, der boede i Lysabild sogn, da de blev indkaldt.
De var alle døde i de første år af krigen og havde ikke familie i sognet, eller særlig tilknytning til Lysabild i øvrigt. Tre af dem var født langt væk fra Sønderjylland.
En af dem, der var født langt væk, var Karl Heinrich August Rutzen, som vi kun kender noget til, fordi hans død er indført i kirkebog og personregister over døde for Lysabild sogn 1916.
Her fremgår det, at hans bopæl var Mommark Færge, at han var født 1891 i Köslin (uden dato) og hvem han var søn af. Hans død blev dog også omtalt i aviserne, hvor der stod, at han kom fra Augustenborg herregård og havde været leder af Mommark færge.
I Danmark er der god (og gratis) adgang til at søge efter oplysninger i f.eks. kirkebøger og det sønderjyske personregister, vedrørende de mænd, der faldt i verdenskrigen.
Den samme adgang er der ikke til tyske arkiver, i hvert fald ikke gratis, men for nogle år siden var der et par dage i påsken, hvor der var adgang til bl.a. personregistret for Köslin for årgang 1891. Her fandt vi hans fødselsdato i faderens anmeldelse af hans fødsel til Standesamtet (kommunekontoret) i Köslin.
Vi har også fundet ham og hans søskende i en stamtavle på nettet, men har ikke kunnet kontrollere oplysningerne.
Så vi ved nu, at Karl Heinrich August Rutzen var født i Köslin den 27.03.1891, som søn af Friedrich Rutzen og Bertha født Sill.
Faderen var tjener, han anmeldte et par dage senere fødslen til kommuneforstanderen. Af anmeldelsen fremgår, at Karl var født i forældrenes hjem den 27. marts om formiddagen, og at familien tilhørte den evangeliske tro, dvs. de var lutherske protestanter, som de fleste i Danmark.
Af stamtavlen på internettet fremgår, at han havde flere søskende: to ældre brødre, Franz, født i 1881, gift med Ilse Ermischt, og Willy, født i 1888; og to ældre og to yngre søstre, Louise, født i 1883, gift Werth, Emma, født i 1885. gift med Fritz Ott, Frieda, født i 1893 og Helene, født i 1899, gift med Walter Perlick. Måske var hans brødre og svogre også krigsdeltagere.
Köslin eller Cöslin, hedder i dag Koszalin og ligger i Polen tæt på Østersø-kysten, midtvejs mellem Stettin og Danzig. Koszalin har siden 1967 været Gladsaxes venskabsby.
Markedspladsen i Köslin. Foto: Internettet.
Da Karl blev født var Köslin hovedstad i distriktet af samme navn i provinsen Pommern, der var en del af kongeriget Preussen.
I Köslin var der i år 1900 ca. 20.000 indbyggere. Byen var et vigtigt jernbaneknudepunkt. Den havde to evangeliske, en katolsk og en apostolsk kirke og desuden en synagoge.
Der var mange institutioner i byen, bl.a. et seminarium, en døveskole, en kadetskole og en landbrugsfaglig vinterskole.
Der var i Preussen flere landbrugsskoler, hvor store drenge/unge mænd i vintermånederne kunne tage en landbrugsfaglig uddannelse i løbet af to år. Måske har Karl været elev på skolen, og det var derfor han få år senere kunne blive ansat som inspektør på Augustenborg herregård.
Han var til mønstring (session) første gang i 1911 i Köslin, hvor han fik et års udsættelse. Året efter fik han endnu et års udsættelse og den 01.03.1912 blev han i det militære system overført til Augustenborg, hvor han deltog i mønstringen, endnu uden at blive indkaldt.
Det fremgår af protokollen, at begge hans forældre levede i Köslin, at han målte 176 cm og vejede 64 kg. Hans stilling angives som Inpector.
I 1913 var han til mønstring i Mommark, hvor han nu boede. Det blev afgjort, at han skulle gøre tjeneste ved fodartilleriet og han indkaldtes til Fuss Artillerie Regiment nr. 20 fra den 15.10.1913. Dvs. han var allerede soldat ved krigsudbruddet i august 1914.
Han er nævnt tre gange i de tyske tabslister, første gang den 21.10.1915 som let såret. Anden gang den 28.04.1916 som hårdt såret og den 29.05.1916 som død af sine sår på et lazaret.
Hans død nævnes flere gange i avisen, hvor han omtales som enten Karl eller Henrik Rutzen og det nævnes at han havde været med i kampe ved Verdun.
I Fyens Stiftstidende nævnes den 10.05.1916, at han kom fra Augustenborg Herregård og havde været leder af færgen ved Mommark.
Ved registreringen af hans død i Personregistret for Lysabild oplyses, at han gjorde tjeneste ved 20. regiments 6. kompagni, at hans bopæl var Mommark Færge og at han var død af sine sår den 29.04.1916 på Rerserve-Lazaret nr. 1 i Darmstadt.
Reservelazaret nr. 1 i Darmstadt. Foto: internettet.
Personregister nr. 15
Lysabbel, am 5. Juni 1916
Der Kommandant des königliche preußische Ersatz-Bataillon des Fuß Artillerien Regiment N. 20 har mitgeteilt, daß der Gefreiter der 6te Kompagnie dieses Regiments Landwirtschaftlicher Inspektor Karl Heinrich August Rutzen, 25 Jahre alt, wohnhaft in Mummark Fähre Gemeinde Mummark geboren zu Köslin Stand ledig Sohn der Eheleute Friedrich Rutzen, Diener und Bertha geboren Sill, beidewohnhaft in Köslinzu Darmstadt im Reserve Lazarett I am neunundzwanzigsten April des Jahres tausend neunhundert und sechzehnVormittags, um fünf ein halb Uhr an den erhaltenen Verwundungen Verstorben sei. Nach amtlicher Auskunft des Standesamts zu Köslin war der Verstorbene evangelischer Religion Vorstehend 19 Druckworte gestrichen.
Der Standesbeamte
Andersen
Die Überstimmung mit dem Hauptregister beglaubigt
Lysabbel, am 5ten Juni 1916
Andersen
Sidst december i året 1916 har pastor Langlo i kirkebogen noteret navnene på de mænd fra sognet, hvis død i felten eller på lazaret, han havde fået underretning om i årets løb. Karl Heinrich August Rutzen står som nr. 7.
Under 1. Verdenskrig var Mommark Færge (Mommark-Søby på Ærø) indstillet. Før krigen var det en folkefornøjelse på Als at tage til Mommark i pinse, hvor færgen kom med heste fra Ærø til markedet i Bro. Da der endnu ikke var anlagt et færgeleje, blev hestene gennet ud i vandet og måtte selv svømme i land. Postkort: Privateje.
Der har sejlet færge mellem Mommark på Als og Søby på Ærø i flere hundrede år. Den første kendte indehaver af færgefarten var Jørgen Jørgensen Blad, der var født 1642. Derefter gik færgedriften videre til andre med efternavnet Blad eller Bladt, måske i samme familie, den sidste var Peter Henriksen Bladt, der levede fra 1869-1953, så ham har Rutzen sikkert været ansat hos.
Efter 1864 var færgeforbindelsen måske ikke så regelmæssig, men mange unge fra Ærø var tjenestefolk på Als og det samme gjaldt den modsatte vej. Færgen kunne også lejes til at sejle til andre destinationer. Under krigen var færgedriften indstillet og efter genforeningen blev driften overtaget af DSB.
Ifølge en tysk hjemmeside (www.volksbund.de) blev Karl Rutzen begravet på en skovkirkegård syd for Darmstadt. Kirkegården blev anlagt i begyndelsen af 1914 og kom til at omfatte ofre fra både 1. og 2. verdenskrig.
Fra 1. Verdenskrig soldater fra mange lande, der var døde i krigsfangelejre, i lazaretter og i sygehuse.
Fra 2. Verdenskrig mange civile, der var ofre for allierede luftangreb over Darmstadt. Mellem 1940 og 1944 blev Darmstadt bombet 36 gange, værst natten op til den 12.09.1944, hvor mere end 10.000 civile omkom ved et Royal Air Force angreb. Mange af dem blev begravet i massegrave, da de var umulige at identificere.