Kegnæs sogn
I to bøger fortæller vi om Kegnæs under 1. Verdenskrig 2014-1918.
Kegnæs har altid været dansksindet. Ved genforeningen i 1920 stemte 98 % af befolkningen dansk.
Flere end 250 mænd med tilknytning til Kegnæs blev indkaldt til Den Store Krig. De dansksindede blev tvunget ind i en krig som ikke var deres.
55 faldt i skyttegravene og kom aldrig hjem. Flere en 50 børn på Kegnæs blev faderløse.
Det var en hård tid. Mændene var borte og kvinderne måtte påtage sig det hårde arbejde på gårdene, måske med lidt hjælp fra russiske krigsfanger.
Produktionen på gårdene blev beslaglagt af myndighederne. Millioner af soldater skulle have tre daglige måltider.
Der var næppe en familie på Kegnæs som ikke mistede en søn, bror eller nevø. Man mistede de sønner som skulle drive slægtsgårdene videre i den kommende generation.
De to bøger om Kegnæs og 1. Verdenskrig står som et fyrtårn i halvøens historie.
Bøgerne er udgivet i samarbejde med Kegnæs Lokalhistoriske Arkiv.
Kegnæs og 1. Verdenskrig i to bind
Kegnæs 1914-1918 - Erindringer fra Den Store Krig, bind 1
I denne bog fortæller 16 mænd fra Kegnæs om deres oplevelser under 1. Verdenskrig. De var øjenvidner og stod i skyttegravene. De levede i konstant livsfare, langt væk fra deres fødeegn. De kom alle hjem, men ikke uden ar på krop og sjæl. De havde gjort deres påtvungne pligt. Efter krigen samledes de i "Foreningen af dansksindede sønderjyske krigsdeltagere" på Kegnæs, ligesom de blev meget aktive i halvøens forenings- og kulturliv. 103 sider. Pris: 150 kr. Køb bogen, klik her.
Kegnæs 1914-1918 - Halvøens Faldne Sønner, bind 2
55 mænd med tilknytning til Kegnæs faldt i 1. Verdenskrig. Unge mænd som havde fremtiden foran sig og lidt ældre mænd, som allerede havde stiftet familie og fået børn. Alle de faldne fra Kegnæs har fået deres kapitel i bogen, hvor vi fortæller om deres korte liv og familieforhold. Tabene gjorde ondt og i familierne talte man ikke meget om de faldne. Med denne bog sætter vi et minde over halvøens faldne sønner. 113 sider. Pris 150 kr. Køb bogen, klik her.
Krigsdeltagere fra Kegnæs sogn 1914-1918
Men jeg har da ingenting gjort ...
Tilde Svensson blev født den 10.06.1885 i Løjt sogn ved Aabenraa.
Før 1. Verdenskrig flyttede hun sammen med sin mor til Kegnæs, hvor hun bl.a. blev aktiv i ungdomsarbejdet. Hun var lidt af en tusindkunstner og ernærede sig som kjolesyerske og forfatter.
Tilde var søster til redaktør Adolph Svensson, "Dybbøl-Posten," som var det danske talerør under den preussiske besættelse af Sønderjylland 1864-1920.
Da 1. Verdenskrig udbrød i august 1914 blev en række danske tillidsmænd arresteret og taget som gidsler. Myndighederne var bange for, hvordan den dansksindede befolkning ville reagere på krigshandlingerne.
Som en af få kvinder blev Tilde Svensson også arresteret, men løsladt få dage efter. Hendes "forbrydelse" var åbenbart, at hun var bror til den dansksindede redaktør på "Dybbøl-Posten."
Tilde døde den 28.10.1966 og er begravet på Kegnæs kirkegård. Læs mere om Tilde Svensson, klik her.
Udkiksmanden
Ikke langt fra Kegnæs Fyr bor Jens Kvist. Han er født den 18. juni 1926 i Vester Thybogård i Lomborg på den jyske vestkyst. I 1933 flyttede hans forældre til Østergård i Ferring nær Bovbjerg Fyr.
Jens kom I Fjaltring Friskole og blev i 1940 konfirmeret i Bøvling Valgmenigheds Kirke. I 1941 kom han på Staby Efterskole, og tjente derefter på forskellige gårde.
I 1950-51 tog han på højskole på Danebod i Fynshav, hvor han bl.a. havde et fag om landbrug, ligesom han også var på studietur til Holland.
Senere mødte han Elna som var fra Kegnæs. De blev gift den 24. juli 1954 i Kegnæs Kirke. Senere købte de en lille ejendom på Kegnæs på 12 tønder land.
Ved siden af landbruget arbejdede Jens i mange år som udkiksmand på Kegnæs Fyr. Den dag i dag sidder en udkiksmand ved fyret for at overvåge skibstrafikken i farvandet ved indsejlingen til Flensborg Fjord. Udkiksmanden er ansat af den danske marine.
I 2026 fylder Jens 100 år - en dag vi ser frem til på Kegnæs. Læs mere om udkiksmanden på Kegnæs, klik her.