Historie fro Synneborre Havn

Oversættelse til alsisk: Hans Jørgen Moos

Røche ål ved e spritbåd'

En driftig månd, Peppe Løjt, som var søn åw fisker Peter Nielsen, han sold røche ål fro en cykel o Synnebrue, der vo e spritbåd de lo te. E passagiere o e spritbåd' ho jå alrede køwt den toldfri snaps te e ål, så der var guj åwsætning o Peppes ål. Han køwt de røche ål ved Brags Ål-røcheri, å det lo ved e brue o e Soenesi. De ål, som Peppe køwt, de var ukurante, så de kunn itt seles fro e ål-røcheri.

Men Peppe kun godt sel dem ved e spritbåd'. Han sprang let å elegant hen øwe e probleme med de forskellich valutakurse, for et kilo ål soel te en danske kost 25 kr. En tyske mått betal 25 DM. Da Peppes forrretning gik ållebedst kam e føjvarekontrol å blænd sæj, å Peppe fæk en brøe for ulovle føjvaresalg.

Hvis han itt betal e brøe, så måt han go den tung gang op te e kachot. Å det bløw han så nød te, for han vil itt helle kunn it betal. Han pakke sin task å mødt op ved e kachot i Synnebårre. Her spuj de var han vil der, for de ho itt nåwe udeståene med ham. E brøe var nemle bløwn betal, å det bløw alle opklare, hvem der ho betal. Men e pil den picht jå nok i retning åw Brdr. Brag, som jå ho sold e ål te Peppe.

E ål-røcheri

Familien Brag kånn føe sin aner launt tebach i e ti i Synnebårre, ja endda hielt tebach te e 1500-tal. Gennem månne generationer hæ e familie beskæftiche sæj med fiskeri å søfart.

Niels Henrik Brag, gywt med Dorothea Thietje, å som var dætte åw en fiske-røche-familie fro Eckernförde, flychte i 1852 te Nordschleswig å busat sæj o e Lild Okseø å sille hen ved Stranderød ved Gråsten.

Omkring oa 1900 starte Iver Anders fro e Thietje-familie sit ejnt røcheri o Nørrehavnegade i Synnebårre. Han dø ung, for han bløw kun 36 oa gammel, å hans enke mått så dryw e røcheri virre med hjålp fro familien Hess, som å stamme fro Stranderød.

E røcheri bløw føe virre åw e børnebørn Iwer å Heinrich Brag. I 1945 flytte de te e røcheri i Langbrogade 12 -14, hvo det så bløw kæend som Brødrene Brags Røcheri. Heæ hæ e Brag-familie drøwn røcheri, café å en forretning med fiskeudstyr indte for nåwe for oa senn. No æ e bøchning røwn nen.

E ølskif som sank

Den 5. april 1968 omkring e klok ot om åwtne sank e skif "M/S Trillingen" i Synnebårre havn.

E skif kamn med en last o omkring 80 tons øl å vånd fro Tubårre, å det bløw losse med en gaffeltruck o bagbords si via en si-puart. Da e gaffeltruck losse en stua stak huder krænge e skif å tåw vånd in egæmmel e si-puart. Man fåsøcht så å fo e gaffeltruck te å støb væk fro e si-puart, men o grund åw te den pludsle mangle brændstof, så gek den i sto. O et galt uheldich tidspunkt kånn en sæj.

Guj råj var dye, å man fåsøcht så å ret e slagsi op med e skifs lossebom, men desværre fosse e vånd stadich in egæmmel e si-puart å e slawsi bløw stø. Kort ti ætte, krænge "M/S Trillingen" hielt øwe mue e kaj, å e maste de lo sæj nen o e kaj.

E bryggeri å e toldvæsen bløw jens om, te e hiele last skul destruieres. Der var itt nåwe galt med e øl, men e såltvånd ho løsne e etikette o e bottle. Det guj dansk Tubårre øl bløw kassie å e ølkastne med indhold bløw grave nen o e skraldemøerng ved Grundtvigsallé. Old e kastne bløw fint stafle op, å der bløw kyø en halv te en hiel mete jua hen øwe.

Det blyw så fåtoel te Synnebårre opløwe et såndt Klondike, hvo måndfolke udstyre med skovl å spaje grave – itt ætte guld, men ætte (guld)øl o den lokal skraldemøerng.

E hypokonde brue

Ved det gammel stationsareal o e Soenesi (der vo Alsion leche no), der leche der et leddevedde brue-anlech, som æ hjemstæj for e jolle- å e fritidsfiskere.

I månne oa æ den brue bløwn koldt for e DSB-brue hælle e Hypokondebrue.

Det æ her snak om et leddevedde fiskermiljø, å det skie tit, især før i e tid, te folk fæk sæj en øl helle tue i godt selskob med de ånne fritidsfiskere. De føst par øl kun nemt blyw te månne miæ. Det gi som bekæend tømmermænd å hojve e dau ætte, så somti knif det med e kræfte å e helbred, venn te e garn de skul røjtes. Så mått folk find o en undskyldning. Deæfå e navn: "e hypokonde brue".

Synnebårre Dampskifsselskop

I 1870 bløw Synnebårre Dampskifsselskop A/S grundloj åw høkkere, borgere å bynne fro Synnebårre, Soene å Als. Det bløw snart en guj forretning å med e tid ho e dampskifsselskop i ålt 12 forskellich dampere. Åll med hjemmen i Synnebårre.

Åll e skif fæk et navn, som var hinte i den nordisk mytologi, for eksempel : S/S Odin, S/S Freja, S/S Hertha, S/S Balder, S/S Fylla, S/S Rota, S/S Ægir, S/S Thor, S/S Heimdal med miæ. E Skiif fro Synnebårre Dampskifsselskop trak dæt kølvånd i de sydlige farvånd' å loj te ved 32 anløfsbrue å med op te 50 åwgang dawle fro fåskellich pladse.

Indte 1930 sejle Synnebårre Dampskifsselskop A/S dawle ture o e rute Synnebårre – Alssoend å Affenroe, samt ugentlige forbindelse fro Synnebårre te Skelde, Høruphav, å Kegnæs. Der var å fast forbindelse te Fåbårre, Svendbårre, Korsør å Kjøffenhavn. Det var nåwe guj oa, men e tie de ændre sæj. Ætte e besættels 1940 – 1945 gek det tebach for e selskop, som o det tidspunkt kun hoj 3 skif tebach: S/S Balder, S/S Hertha å S/S Heimdal. E aktionære i Synnebårre Dampskifsselskop var fro e start åw i 1870 hovedsagelig dansksinne. Men en stua diel åw e aktie bløw længe hen eje åw det tysk Flensburg – Ekernsunde – Dampschiffs-Gesellschaft, et selskop som man ho fusioniæ med.

I e periode 1935 – 1937 fåsøcht Synnebårre Dampskifsselkop å øch e omsætning med forskellich turistture. Å no kømme der eksemple o fåskellich ture:

Manda d. føst juli 1935 bløw der arrangiæ en åwtenssejlads o Flensbårre Fjord og til Gråstien. I Gråstien kunn en veæ med te e ringerinsfest å si en brykamp. E bachætte var der bal å festfyrværkeri. E pris for den tue var en krone. Tur / retur sæfølle.

Synda den føst septembe 1935 bløw der båjn inn te en lysttur te Kiel med musik ombord. Den tue kåste 4 kr., å det var sæfølle å tur / retur. Wenn te en itt ho et dansk pas, kunn en kom med o et fællespas. Nen i e tysk var det mule å vessel dansk krone om te tysk mark.

Sct. Hans åwten d. 23. juni 1937 bløw der arrangiæ en måneskinstue o Flensbårre Fjord, å vo e dampe loj te i Ichensoend. Der var musik ombord å bal o Hotel Færgegården i Ichensoend. E måneskinstue den koste en krone, å en kunn meld sæj te ved å ring te e rederis kontoe, som ho tællefon-nomme 2 i Synnebårre.

Synda d. 28. august 1938 bløw der arrangiæ tue sejlture. E klok 10 gek e tue til e Kalkgroend u ved Kegnæs, å der bløw sejle rondt om e fyeskif. E klok halv tue bløw der sejle en tue u o Flensbårre Fjord. O beche ture var der musik ombord. Børn å soldåtere kam med for halv pris.

O grund åw det tysk ejerskab åw den stua aktiepost i Synnebårre Dampskifsselskop bløw e rederi i 1946 sat ynne administration i henhold te lov om konfiskation åw tysk ejendom ætte e besættels. Reelt bløw e bestyrels sat u åw e spell. Men der var itt så møje å kom ætte.

I maj 1947 var S/S Heimdal beskæftiche med transport åw løwn hest fro Danmark te Polen, men da fæk e skif en alvårle skaj ætte et sammenstød med en norsk dampe i e nærhed åw Bornholm. S/S Heimdal fæk e skyld for e kollision. Det kam så te å betye, te e fåsikring itt dække de selvforskyldt skaje o S/S Heimdal. Ætte e kollision var S/S Heimdal itt længe sødychte.

S/S Balder ho loj stæll det mist åw e oa, å S/S Hertha ho kunn sejle et pa månere som åwløse for en færre, som sejle emæld Frederikshavn å Læsø. E driftsynneskå var 52.137,76 kr. S/S Balder å S/S Hertha bløw sold. Det var e mining te e indtægt ved e salch åw de tue skiif skul bruches te reparation åw S/S Heimdal, men e spøssmol var, om der overhovedet kam miæ damp o e kiele i e rederis sist skif.

E bestyrels for e rederi indstælt ved en ekstraordinær generalfåsamling te Synnebårre Damskifsselskop skul træj i likvidation. 625 stemt for e likvidation, 675 stemt emu å 133 stemt blankt. I føst omgang lykkes det itt å likvidiæ e selskop, som fortsat told te e synnebårregenseres å e aktionæres jartbluj. I e begyndels åw jennevår 1948 lykkes det dochens å sel S/S Heimdal o trods åw åll e skaje fro e kollision ved Bornholm. Da der bløw indkåldt te en ekstraordinær generalfåsamling i 1948, var der ingen skiif å sejl med miæ, å e rederi var i e realitet lot for tid å evichhe. Ætte snart 80 oa var e æra forbi. Synnebårre ho itt længe sin ejn flåde åw dampskiif.