Velkommen til forlaget Elmegaard I/S på Kegnæs


Forlaget Elmegaard I/S er et lille forlag ejet af Birthe Elmegaard Bladt og Henrik Ingemann. Forlaget udgiver lokalhistoriske bøger og arrangerer " Højskoledage på Als" i den gamle skovriderbolig Nygård i Nørreskoven på Als. I samarbejde med LOF SYD tilbyder forlaget også  Erindringsværksteder i alle de fire sønderjyske kommuner, støttet af Sønderjysk Kulturfællesskab.

Forfatteren Henrik Ingemann holder gerne foredrag om bøgerne. Han er aut. storyteller fra The Dream Company.

Forlagets bøger sælges ikke i boghandelen. Du kan bestille bøgerne på denne hjemmeside og de leveres i din postkasse i løbet af 3-4 dage.

Kegnæs Fyr

Lokalhistoriske bøger fra Als

Gennem de sidste fem år har Forlaget Elmegaard I/S udgivet en række bøger om de sydalsiske sogne og 1. Verdenskrig. Det er også blevet til andre lokalhistoriske bøger, bl.a. om Vibæk Mølle, udvandringen fra Sydals 1850-1930, Torpedostationen i Høruphav og spritbådene i Sønderborg. 

I  foråret 2026 udgav forlaget en bog om Hørup sogn og 1. Verdenskrig og til efteråret kommer bind 2. Den 9. oktober 2026 udkommer bogen: "BYENS HAVN - søfolk, købmænd, fiskere og godtfolk på Sønderborg Havn." 

Her kan de se en samlet liste over de bøger forlaget har udgivet, klik her

Hvis du bestiller bøger fra forlaget koster det 30 kr. i levering/forsendelse, uanset hvor i landet du bor. Bemærk venligst, at bøgerne kun leveres til adresser i Danmark.

Se, hvad vi har udgivet fra følgende lokaliteter, klik:

  • Lysabild sogn                                                          
  • Kegnæs sogn                                                           
  • Tandslet sogn                                                                  
  • Hørup sogn                                                   
  • Sønderborg                                                                 
  • Als

Erindringsværksted Sønderjylland


Forlaget Elmegaard I/S og LOF Syd indbyder til et Erindringsværksted, som henvender sig til deltagere, der har tanker om at skrive deres egne erindringer, som ønsker at redigere og samle materiale til en bog eller som arbejder i de lokalhistoriske arkiver mv.  Erindringsværkstedet består af tre eftermiddage á 3 timer og tilbydes i alle de fire sønderjyske kommuner. Med støtte fra den Sønderjyske Kulturpulje koster Erindringsværkstedet kun 299 kr. Se mere, klik her. 

Første bind om 1. Verdenskrig og Hørup sogn.
Første bind om 1. Verdenskrig og Hørup sogn.

Nyhed

Ny bog fra Hørup sogn

Den 23. februar 2026 udkom den nye bog "Hørup sogn 1914-1918 Fortællinger fra Den Store Krig." I bogen fortæller en række mænd fra Hørup sogn om deres oplevelser under 1. Verdenskrig.

Tre af fortællerne, H. M. Prinds, Hørup, Niels K. Nielsen, Mjang og Nis Nissen, Høruphav blev som dansksindede tillidsmænd taget som gidsler og senere sendt til fronten. To unge soldater, Jørgen Andersen, Mjang og Andreas Kock fra Hørup fik nok af krigen. De deserterede og blev rømningsmænd. Nogle af de indkaldte fra Hørup sogn var kun 18 år. Det var barske oplevelser man udsatte de unge mænd for. 

108 sider. 150 kr. Du kan bestille bogen på denne hjemmeside og få den leveret gratis, hvis du bor i Hørup sogn, klik her.

Bogen om Vibæk Mølle er udkommet i en ny og revideret udgave.
Bogen om Vibæk Mølle er udkommet i en ny og revideret udgave.

Nyhed

Vibæk Mølle, Taskland & E snej


Den 20. marts 2026 udkom en ny og opdateret udgave af bogen om Vibæk Mølle, Taskland & E Snej.

Vibæk Mølle er den eneste bevarede vandmølle på Als og ligger mellem Høruphav og Skovby. 

I bogen fortæller den sidste møller Nikolaj Dall Madsen om sit liv og om møllerfamilien på Vibæk gennem flere generationer. Nikolaj Dall Madsen døde den 13. april 2024. Bogen kommer også omkring kroen på Taskland og E Snej, der var et religiøst samlingssted på Sydals. Bogen er på 65 sider og koster 120 kr. Kan købes i Skovby Brugs eller bestilles på denne hjemmeside, klik her.

Højskoledagene 2026
Højskoledagene 2026

Højskoledage på Als 

Højskoledage 2026: I fire sammenhængende dage fortalte vi om mennesker, der har haft betydning for den alsiske kultur og historie. 

Højskoledagene er meget populære og kan år efter år melde om fuldt hus. Deltagerne kommer fra Sydslesvig og hele Danmark.

Se billeder og beskrivelse af Højskoledagene 2026, klik her.   


HØJSKOLEDAGE PÅ ALS 2027

Den 20 - 23. april 2027 inviterer vi igen til Højskoledage på Als i den gamle skovriderbolig Nygård - smukt beliggende ned til Lillebælt i Nørreskoven. Se mere om Nygård, klik her.

Endnu engang byder vi på et spændende program om natur, kultur og historie på Als. Kommer du langvejs fra, kan du overnatte på Nygård.   

Programmet for Højskoledagene 2027 offentliggøres på denne hjemmeside i november 2026.                    

Den gamle Skovriderbolig Nygård i Nørreskoven danner rammen om Højskoledagene i 2027.
Den gamle Skovriderbolig Nygård i Nørreskoven danner rammen om Højskoledagene i 2027.
Henrik Ingemann tilbyder en række forskellige foredrag.
Henrik Ingemann tilbyder en række forskellige foredrag.

Foredrag med Henrik Ingeman         SØNDERBORG - 30. maj 2026. kl. 15.00. Bogmesse i Sønderborg. E spritte - Glade dage på Flensborg Fjord. Sønderborg Bibliotek.   

HØRUPHAV - 11. , 18. og 25 august 2026 kl. 13.00. Erindringsværksted Sønderjylland. Knøs' Gård. LOF Syd.          
FLENSBORG - 19. august 2026, kl. 14,30. Foredrag om E spritte - Glade dage på Flensborg Fjord. Sydslesvigsk Forening. Flensborghus.
HADERSLEV - 1., 8. og 15. september 2026. kl. 13.00. Erindringsværksted Sønderjylland. Bispen Kulturhus. LOF Syd.
SØNDERBORG - 17. september 2026. kl. 20.00. Foredrag om E spritte - Glade dage på Flensborg Fjord. Odd Fellow Logen. Sønderborg.  

SKÆRBÆK - 3., 10 og 17. november 2026. Erindringsværksted Sønderjylland. Kulturhus Emanuel Skærbæk - LOF Syd.   

FELSTED - 5., 19. OG 26 januar 2027, kl. 13.00. Erindringsværksted Sønderjylland. Damms Gård. LOF Syd.          


Kegnæs

Udkiksmanden fylder 100 år

I mere end 30 år var Jens Kvist udkiksmand på Kegnæs Fyr. Fyret var bemandet hele døgnet, hvor man holdt øje med skibstrafikken på Østersøen og i indsejlingen til Flensborg Fjord. Jens bor fortsat i sin lille landejendom nær fyret. På Kegnæs glæder vi os til juni, hvor han kan fejre sin 100-års fødselsdag. 

Læs mere om Jens Kvist, klik her. 

Ny udkiksstation på Kegnæs 

 I mange år har den danske marine haft en udkiksstation ved Kegnæs Fyr. Den store storm for nogle år siden tog en stor del af klinten og udkiksstationen kom til at ligge faretruende ved kanten. I slutningen af april 2026 fik Kegnæs en helt ny udkiksstation. Store lastbiler kørte den nye bygning til Kegnæs og en BMS-kran - større en fyrtårnet - satte bygningen på plads på kun en dag.

Men jeg har da ingenting gjort 

Tilde Svensson på Kegnæs var lidt af en tusindkunstner og ernærede sig som kjolesyerske og forfatter. Da 1. Verdenskrig udbrød i august 1914 blev Tilde Svensson arresteret, men løsladt få dage efter. Hendes "forbrydelse" var åbenbart, at hun var bror til den dansksindede redaktør på "Dybbøl-Posten." 

Læs mere om Tilde Svensson, klik her.

Sponsorer og samarbejdspartnere: