102. Wilhelm Julius Kahl 1895 - 1915

Wilhelm Julius Kahl blev født på Kegnæsgård den 09.07.1895. Begge hans forældre, Wilhelm Heinrich Kahl og Johanne Louise Dufke, kom langvejs fra og boede måske kun få år i Lysabild Sogn.

Kegnæsgård som først i 1900-tallet var ejet af Klosterkammeret i Hannover som et forsøg på at fortyske Sønderjylland. Klosterkammeret forsøgte også at etablere en tysk drevet gård i Hummelmaj i Lysabildskov, men det mislykkedes. Foto: Lysabild Sognearkiv.

Julius havde en storesøster som blev født den 30.06.1884. Ved dåben i Lysabild kirke den 08.07.1894, fik søsteren navnet Anna. Fadderne ved dåben var to tjenestekarle, en tjenestekarls kone og en tjenestepige, der alle tjente på Kegnæsgård.

Det fremgår af kirkebogen at Julius'  moder var ugift tjenestepige på Kegnæsgård, og at dåben foregik på tysk.

Det var jordemoderen, der anmeldte fødslen til kommuneforstanderen. I Personregistret er noteret, at Julius' far  Wilhelm Heinrich Kahl, senere anerkendte faderskabet.

Den 30.09.1894 blev Johanne Louise Dufke i Lysabild kirke gift med Wilhelm Heinrich Kahl, der var mejeribødker på Kegnæsgård. Vielsen blev foretaget på tysk.

Af personregistret fremgår, at Julius' far var født den 10.05.1857 i Warder i Bohlstorf kommune, Segeberg Amt. Han var søn af afdøde staldknægt Heinrich Kahl i Segeberg og hans efterlevende kone Anna Cathrina Lucia født Holldorf, der 1894 boede i Garbeck i Segeberg Amt.

Om Julius' mor oplyses, at hun også tjente på Kegnæsgård. Hendes fulde navn var Johanne Louise Dufke, født den 25.06.1872 i Rastenburg i Rastenburg Amt, Regeringsdistrikt Kønigsberg, datter af afdøde arbejder Johann Dufke og hans ligeledes afdøde hustru Louise, født Maruher, der sidst boede i Rastenburg i Regeringsdistrikt Kønigsberg.

Vidnerne til Julius' forældres bryllup var daglejer Hermann Carl Kotzke fra Skovby og daglejer Franz Felgenhauer fra Skovbyballe. Der er desuden tilføjet en bemærkning om, at Wilhelm vedkender sig faderskabet til de to børn, Johanne har bragt ind i ægteskabet: Paul født i Rastenburg den 09.11.1891 og Anna født i Skovby den 30.06.1894.

Julius blev det tredie barn i familien. Han blev døbt Wilhelm Julius, i senere kilder kaldes han Julius. Fadderne til dåben var daglejer Hermann Kotzke fra Skovby (der også var vidne ved brylluppet), tjenestekarl Christian Sandberg fra Kegnæsgård og skomager Köhns hustru Anna, født Nielsen fra Skovby. Efter ønske fra forældrene foregik dåben på tysk.

En af fadderne Hermann Kotzke, fik den 10.11.1894 en datter, der kom til at hedde Johanne og Wilhelm Kahl var en af fadderne ved dåben. 

Julius' far var som nævnt mejeribødker på Kegnæsgård - en bødker lavede tønder, kar og baljer af stave, der blev holdt i spænd af omgivende snore eller bånd. En mejeribødker lavede kærner til smørfremstilling og dritler og bøtter til opbevaring og transport af smør, og måske også malkespande og ostekar

Julius' far var bødker på Kegnæsgård. Foto: Internettet.

Hvor længe familien boede og arbejdede på Kegnæsgård vides ikke, der er ikke fundet flere børn, og ingen af de tre vi har kendskab til, er konfirmeret i Lysabild.

Da Julius blev indkaldt til session i 1915 var han og forældrene flyttet til Flensborg. Faderen benævnes som bødker og Julius som arbejder.

Julius var 166 cm høj og vejede 55 kg. Afgørelsen var at han skulle gøre tjeneste ved infanteriet og den 04.05.1915 indkaldtes han til 1. Ersatz Regiment nr. 86.

Han er nævnt to gange som faldet i de tyske tabslister, første gang den 27.10.1915 under infanteriregiment nr. 18, 11. kompagni, anden gang den 01.11.1915 under regiment nr. 86, så han har måske skiftet regiment.

Han faldt på Østfronten, hvor regiment nr. 18, der tilhørte 41. infanteridivision, var indsat i 1915.

Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger om hvor og hvordan Julius faldt på Østfronten.

Ifølge www.denstorekrig.dk  er hans dødsdag registreret som den 30.09.1915 på et kartotekskort fra dødsregistret i Flensborg.

I maj 1918 nævnes i Flensborg Avis at Julius' far er død, 60 år gammel.

Dybbølposten den 04.11.1915.

Flensborg Avis den 23.11.1915.

Kegnæsgård

Efter 1864 da Slesvig (inklusive det vi i dag kalder Sønderjylland) blev en del af det preussiske rige, forlod mange sønderjyder deres hjemstavn.

En del rejste over grænsen til Danmark hvor de kunne beholde deres danske statsborgerskab, men mange udvandrede til Amerika eller måske til Australien. 

Man regner med at op mod 60.000 dansksindede forlod Sønderjylland frem mod 1900. Ikke mindst rejste mange unge mænd, der ikke ønskede at være tyske soldater. Den preussiske værnepligten var to eller måske tre år afhængig af hvilken slags regiment de blev indkaldt til, og bagefter skulle de være til rådighed i flere år.

Mange blev måske lokket af gode beretninger fra Amerika, deriblandt unge landmandssønner, og det betød, at der ikke altid var nogen til at overtage gårdene, når deres fædre døde, eller ønskede at gå på pension.

Gårdene blev så måske solgt til tysksindede sønderjyder eller til tilflyttere syd fra.

De rigtig store gårde, som f.eks. Hjortholm på Kegnæs, eller Ertebjerggård i Tandslet sogn, blev opkøbt af den preussiske stat, der lod gårdene bestyre af tysksindede sønderjyder, eller af tyskere sydfra.

De fik gårdene, de såkaldte domænegårde, på gunstige vilkår. Det var forudsat, at de skulle arbejde på at "fortyske" omegnen, ansætte tyske eller tysksindede tjenestefolk og drive mønsterlandbrug til inspiration for deres naboer.

Kegnæsgård var en af disse større gårde kendt helt tilbage fra Valdemar Atterdags tid. Skiftevis på kongens eller forskellige herremænds hænder.

Da den var til salg år 1900 blev den ikke opkøbt af den preussiske stat, men af Klosterkammeret i Hannover, vilkårene var dog de samme.

Klosterkammeret ejede store gårde mange steder, også andre steder i Nordslesvig: Benniksgård i Rinkenæs sogn og Ladegård i Kværs sogn.

Iflg. aviserne havde Klosterkammeret i 1906 planer om at oprette en avlsgård ved Hummelmaj i Lysabildskov og forsøgte at opkøbe fire gårde, men det blev dog ved forsøget.

Heimdal den 20.02.1906.

Bestyrerne på Kegnæsgård var tyskere eller tysksindede sønderjyder - se f.eks. historien om Christian Jacobsen. Hans far var bestyrer og to af hans brødre forvaltere på Kegnæsgård.

Der var rigtig mange tjenestefolk på de store gårde. Der var store marker, der skulle indhegnes, pløjes og harves, sås og høstes. Der var mange kreaturer, der skulle passes og mælk der skulle laves til smør og ost.

Der var brug for mange tjenestefolk.

Mange af tjenestefolkene kom fra Sydslesvig - det gælder bl.a. familien Baumann, se Sedan Baumann.  Hans far var røgter og havde også arbejdet på andre store gårde som f.eks. den tyske domænegård Seggelund i Tyrstrup sogn, hvor Sedan var konfirmeret.  

Nogle tjenestefolk kom fra Østeuropa, fra Polen eller Volhynien (Ukraine). Se f.eks. Christen Hansen med historien om sønnen Jens’ svigerfamilie, Wilhelm Pohl og Bertha, født Märtin.

Også Peter Christensen, der var sømand og faldt i Afrika, havde tilknytning til Kegnæsgård, der var hans hjemstedsadresse, da han blev indkaldt, så måske tjente han der efter konfirmationen, inden han tog ud at sejle.

Måske var Kegnæsgård et forbillede vedrørende landbrug, men måske ikke på andre områder.

Det fremgår af kirkebogen, at der blev født en del "uægte" (uægteskabelige) børn, hvis mødre var ugifte tjenestepiger på Kegnæsgård.

Måske var disse tjenestepiger gravide, inden de kom til sognet og Kegnæsgård.

Flere af Sedan Baumanns søstre fik f.eks. børn uden at være gift. ”Uægte” børn var naturligvis heller ikke ualmindeligt andre steder.