32 Christen Hansen 1884 -1916

Født 27.05.1884 i Skovby. Lysabild sogn. Død 03.09.1916 i Frankrig. Ersatz-Reservist. Infanteri-Regiment Nr. 76, 8. Kompagni.

Christen Hansen.

Postkort med Gåsevig Bageri, som Christen har sendt til sin senere kone Cathrine.

Folketællingskort fra december 1885 hvor Christen Hansen registreres som "Däne."

Ribe Stiftstidende skriver om kampene ved Guillemont den 05.09.1916.

Christen, (1. tv.), sammen med fire soldaterkammerater.

Huset og bageriet i Ertebjerg. Foran Christen og Cathrine med de tre ældste sønner. Manden til højre er muligvis Christens bror Jacob.

Cathrine med et barnebarn.

Cathrines bror Jens Petersen, som faldt på Østfronten.

Peter Hansen.

Christian og minn

Christen og Anna.

Jens og Helene med deres ældste børn.

Både Helene og Jens var aktive gymnaster i Tandslet og Omegns Gymnastikforening. Jens ses i øverste række, nr. 1 fra venstre.

Jens og Helene med deres voksne børn.

Jens og Helenes gravsted på Asserballe kirkegård.

Christen Hansen blev født i Skovby den 27.05.1884 som søn af Hans Hansen og Cathrine Marie, født Jensen.

Forældrene blev gift i oktober 1868. Moderen var 22 år, faderen kun 17 år, og de måtte derfor have forældrenes skriftlige tilladelse til at indgå ægteskab.

De første år var faderen tjenestekarl forskellige steder. Senere blev han slagter i Vibøge – ligesom sin svigerfar – og derefter betegnes han som slagter og husmand i Skovby.

Forældrene fik mellem 1869 og 1890 13 børn, hvoraf tre døde inden konfirmationen.  

Christen var den næstyngste af drengene. Moderen døde i 1916, 70 år gammel og faderen i 1920, på sin 69-års fødselsdag.

Christen blev konfirmeret i 1899. Han var til session i 1904, 1905 og i 1906, hvor han målte 1,78 cm og vejede 70 kg.

I 1904 tjente  han i Sottrup, i 1906 var han bagersvend på Kegnæs.

De første to år fik han udsættelse på sessionen, men efter tredie gang er han sikkert kort efter blevet indkaldt til aftjening af værnepligten.

I december 1905 blev han gift i Lysabild kirke med tjenestepige Cathrine Maria Petersen. På dette tidspunkt var han bagersvend i Gåsvig på Kegnæs.

Cathrine blev født den 10.06.1881 og var datter af landmand Peter Petersen og Anne Marie, født Clausen i Sottrup. En af forloverne var arbejder Peter Hansen, sikkert Christens ældste bror.                  

 

Optanter

Efter 1864 valgte familien at blive optanter. De opterede for Danmark, dvs. at de ikke ønskede at blive preussiske statsborgere.

Ved Folketællingen i 1885 fremgår det, at faderen og de ældste børn var danske statsborgere, også Christen, der var født året før.

Da flere af sønnerne alligevel blev preussiske soldater, må de senere have søgt preussisk statsborgerskab. Ønskede man dengang at bevare og fastholde sit danske statsborgerskab, risikerede man at blive udvist.

Som preussiske statsborgere skulle sønnerne møde til session og måske aftjene værnepligt og senere deltage i krige som preussiske soldater.

Svære kampe i Nordfrankrig

Efter værnepligten er Christen sikkert blevet genindkaldt kort efter krigsudbruddet. Han var tilknyttet Infanteri-Regiment Nr. 76, 8. kompagni.

Først i september 1916 var kompagniet i kamp med engelske tropper i egnen omkring landsbyen Guillemont i Nordfrankrig, en svært befæstet landsby. Der var svære tab på begge sider.

I en tysk tabsliste dateret 2. oktober 1916, blev Christen meldt savnet.

I 1919 foretog man en opfølgning vedr. de mange soldater, der stod som savnet i de tyske registre. Her fremgår det, at han var meldt savnet, men at han var faldet  den 02.09.1916: "Infanterie-Regiment nr. 76, Hansen, Christen (8. Kompagnie) – 27.5.84 Schauby – bisher vermißt gemeldet, gefallen 2. 9. 16."

Dødsfaldet er ikke indført i kirkebogen blandt de andre, der faldt i 1916, så familien har nok længe gået i uvished om hans skæbne.

Først i juli 1920 - fire år efter -  kom der officiel underretning til kommuneforstanderen i Tandslet om dødsfaldet: "Der Officier Stellvertreter der Auskunftstelle i Altona meddeler, at Ersatz Reservist Christen Hansen, er faldet i slaget ved Guillemont den 3. september 1916."

Fotomanipuleret billede. Cathrine havde ikke et billede, hvor hun var fotograferet sammen med sin mand, så efter hans død fik hun en fotograf til at lave et billede, hvor Christens ansigt fra billedet som soldat blev brugt, men uden pikkelhue og i civilt antræk. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

Christen og Cathrine fik fire sønner, den første blev født i Skovby. Cathrine opholdt sig ved barnets fødsel hos Christens forældre i Skovby. hristen var på dette tidspunkt bagersvend i Gåsvig Bageri på Kegnæs.

Da nr. to blev født var familien flyttet til Sønderby på Kegnæs, hvor Christen var blevet bagermester. 

I 1908 flyttede de til Ertebjerg i Tandslet Sogn, hvor de købte et hus, Ertebjerg Bygade 9, der var bygget året før. De byggede huset om og indrettede et bageri. Her i Ertebjerg blev de to yngste sønner født.

Efter Christens død videreførte Cathrine i nogle år bageriet med bagersvende. Senere havde hun brødudsalg i huset med brød fra Tandslet Bageri.

Hun giftede sig ikke igen og blev boende i huset indtil hun døde i april 1942.

Cathrines bror

Cathrine mistede ikke kun sin mand i krigen, også hendes lillebror, Jens Petersen, døde som soldat. Han var født  den 15.02.1888 i Sottrup og var til session tre gange. De første to år fik han et års udsættelse, men i 1910 blev han indkaldt som rekrut og kom til at gøre tjeneste ved Infanteri Regiment nr. 59. Tjenestetiden i infanteriet var to år, så han nåede vel hjem et par år og blev så indkaldt igen da krigen brød ud, hvor han blev tilknyttet Reserve-Infanteri-Regiment nr. 266, 5. kompagni. Han blev hårdt såret på Østfronten og døde i august 1915 på et lazaret i Skrawdze, Rusland.

Jens boede i Sottrup. Da han blev indkaldt var gift med Maren Mathilde, født Asmussen, og efterlod fem børn født mellem 1909 og 1915: Anne Marie født i 1909, Anne Christine født i 1910, tvillingerne Henni og Jenni, født i 1914 og Jens Peter, født i 1915. Det sidste barns fødsel anmeldes til Standesamtet (kommuneforstanderen) af en jordemoder, sikkert fordi faderen er i felten. 

To unge krigsenker. Christens kone Cathrine og hans næstyngste søster Anna Margrethe, hvis mand Hans Clausen også faldt i krigen.

Christen Hansens sønner 

Christen Hansen var altså familiefar med fire sønner:

Hans Hansen blev født i Skovby den 19.04.1906, i farfaderens hus. Han blev døbt i Lysabild kirke. Hans farbror Peter, farbroderens kone Marie Sofie og farfaderen var faddere ved dåben.

Konfirmationen foregik i Tandslet i 1920. Hans Hansen giftede sig i oktober 1930 med Kirstine, født Petersen den 21.05.1909 i Egen sogn, datter af arbejdsmand Claus Petersen og Marie født Christensen. De fik en søn. Hans døde i 1931.

Peter Hansen  blev født den 04.08.1907 i Sønderby på Kegnæs, hvor hans far nu var bagermester. Han blev konfirmeret i Tandslet i 1922. Ved Folketællingen i 1930 var han tjenestekarl hos Jacob Bladt i Hørup. Han giftede sig ikke. Boede i Ertebjerg hos moderen indtil hun døde i 1942. Herefter flyttede han til Sønderborg og fik som en af de første arbejde på JF-fabrikken, der blev oprettet i 1951. Fabrikken fremstillede landbrugsmaskiner, bl.a. selvbindere, der eksporteredes til Rusland. Han døde som 90-årig i 1987.

Christen Hansen blev født i Ertebjerg i Tandslet sogn den 05.12.1909. Faderen var nu bagermester i Ertebjerg. Han blev konfirmeret i Tandslet i 1924.  Gift i februar 1934 med Anna Jacobsen, født den 21.08.1906 i Skovby, datter af Hans Heinrich Jacobsen og Minna, født Seehusen. Faderen var forvalter på Kegnæsgård. En af hans brødre Christian Jacobsen, faldt også som soldat i krigen. Christen arbejdede for forskellige landmænd og var også med ved vejarbejde. Senere blev han ansat på Danfoss. Christen og Anna boede sammen med svigermoderen Minna i huset Banegade 1, hvor de også havde en kiosk. De fik en søn i 1934, Svend Hansen, som blev snedker og musiker.

Jens Hansen, den yngste søn, blev født i Ertebjerg den 08.09.1913. Konfirmeret i 1927. I maj 1937 blev han gift med Helene Mathilde Pohl, der var født den 02.12.1915 i Grarup sogn i Haderslev Amt.  Hendes forældre Wilhelm Pohl og Bertha, født Märtin, var kommet til Skovby inden krigen. Faderen arbejdede på Kegnæsgård. Efter et par år der, arbejdede han på andre store gårde i Haderslev Amt: i Grarup sogn, hvor Helene blev født og i Frørup Sogn, hvor broderen Heinrich blev født. Derefter vendte de tilbage til Kegnæsgård. Senere flyttede de til Ertebjerg i Tandslet sogn. Jens arbejdede i 40 år som skovarbejder om vinteren og ellers hos forskellige landmænd. Han var med til at bygge Rømø-dæmningen. Han cyklede dertil om søndagen og tilbage igen om lørdagen, hvor han måske fik kørelejlighed. Helene arbejdede på kroen. De havde også lidt landbrug og gartneri. Jens og Helene flyttede til Asserballeskov 1946.

Helenes forældre

Helenes forældre Wilhelm og Bertha Pohl, kom fra Volhynien (i dag Ukraine), der da var en del af Rusland.

De kom fra det tyske mindretal i byen Sykow, hvor der var en tysk koloni med egen menighed og skole. Men der var de ikke født. De kom begge fra det, der i dag er Polen.

Bertha var født i 1889 i Lublin og Wilhelm i 1888 i Krausendorf (på polsk Kruszewiec).

Som mange andre fra det tyske mindretal i Rusland, flyttede de til Volhynien, hvor blev de gift i 1907. Året efter fik de en søn, August, der blev døbt i den tyske evangelisk- lutherske menigheds kirke i Sykow.

Wilhelm havde været russisk soldat fra 1908-1910 år og  havde her bl.a. arbejdet som skomager. Da han ikke ville risikere at blive indkaldt til den russiske hær igen, valgte familien at flytte til Nordslesvig.

Også Berthas forældre Christoph og Mathilde Märtin og nogle af hendes søskende flyttede med til Lysabild sogn. Broderen Emil Märtin slog sig ned i Lysabildskov.

I 1923 flyttede Wilhelm og Bertha med deres børn til Tandselle i Tandslet sogn. Her blev Adolf født i 1922 og Evald i 1924.

Wilhelm arbejdede som daglejer om dagen og om aftenen som skomager. Da hans helbred blev dårligere ernærede han sig som skomager. Bertha gik lejlighedsvis ud og arbejdede på gårdene i nærheden. Hun havde også et hønsehold, der gav lidt indtægt. Der blev talt tysk i hjemmet, Bertha lærte sig dansk, men hun havde ikke gået i skole og kunne hverken læse eller skrive. Bertha døde i 1955 og Wilhelm i 1957.

Christen Hansens søskende

Som nævnt var Christen ud af en børnerig familie og havde 12 søskende:

Peter blev født den 17.01.1869 og konfirmeret i 1883. Han har sikkert været for gammel til at blive indkaldt som soldat i krigen. Ved Folketællingen i 1921 står han som "lejlighedsarbejder" i Skovby. I april 1896 blev han gift med med Marie Sophie Lausen, datter af Hans Christen Lausen og Marie Cathrine Nør fra Lysabild. Han var tjenestekarl i Lebøl da de blev gift. Senere tjente han på Kegnæs inden familien flyttede til Skovby. Peter og Marie Sophie fik tre børn: Marie Cathrine født i 1898, Hans født i 1900 og Peter født i 1910. Sønnen Hans nåede med som soldat i krigen – han var medlem af DSK fra 1931. Af kartotekskortet fremgår, at han var ved reserve infanteri regiment 31. Peter dør i 1942 og hans kone Marie Sophie året efter.

Anne Margrethe, født den 08.12.1870 død 19.05.1882.

Jens blev født den 21.12.1872 og blev konfirmeret i 1887. Ved Folketællingen i 1921 boede han på Kegnæs med konen Eline, født Duus, datter af møller Peter Duus og Kirstine Marie født Fogt. Jens og Eline fik fem børn: Christine født i 1906, Hans født i 1910, Jens født i 1914, Eline født i 1916 og Chresten født i 1918.  Der var også en ældre datter Marie født i 1903. I 1921 var hun tjenestepige på Kegnæs. I 1925 var Jens flyttet til Skovby. Han var nu enkemand og havde fire hjemmeboende børn. I 1925 betegnes han som "militær-rentenyder," dvs. at han nok også havde været med som soldat i krigen. Hans navn fremgår ikke af de tyske tabslister, men han havde måske alligevel fået skader, der gav ham ret til pension. Ved Folketællingen i 1940 boede han i sit hus Kegnæsvej 23. Jens døde i september 1941, hans kone Eline var død allerede i 1922.

Hans født den 10.02.1874, død i juni året efter.

Cathrine Marie, født den 21.12.1875 og konfirmeret i 1890. Gift i januar 1903 med Hans Henrik Stuhr, der døde 33 år gammel i 1912 i Tandslet. En datter, Marie, født i 1903, boede sammen med sin mor i 1915. Cathrine Marie giftede sig ikke igen. Hun døde i maj 1947.

 

 

 

 

 

 

Hans, født den 19.03.1877. Han blev konfirmeret i 1891 og døde i juni året efter.

Marie Cathrine, født den 15.03.1879, død i juni 1884

Andreas, født den 04.05.1881. Han var til session i 1901. I protokollen står der ”sehr schwach,” så han har været svagelig og ikke kunnet bruges som soldat. Han døde i juli året efter, kun 22 år gammel.

Anne Marie, født den 23.07.1882, konfirmeret i 1897. Gift i november 1904 i Nordborg kirke med Christian Haacks, søn af murer Hans Hinrich Haacks og Marie C. E. Philipsen. Christian havde før krigen arbejdet som murersvend, men havde pådraget sig en nervesvækkelse af sine oplevelser i krigen, så han ikke mere kunne klare dette arbejde. Han uddannede sig i stedet for som skomager og familien flyttede til Augustenborg. Anne Marie døde i maj 1920. De havde tre døtre: Marie født 1905, Cathrine født 1908 og Anna født 1914. Anne Maries mand mand Christian Haacks giftede sig i 1927 med Maria Rasmussen fra Lavensby i Havnbjerg sogn. Hun havde mistet sin far i krigen. Han fik malaria under tjeneste på Østfronten og døde på et lazaret i Hamborg i januar 1918. Hendes bror Hans var også med i krigen. Han blev meldt faldet i et slag i Flandern i december 1917, men det blev senere rettet til at han var i engelsk fangenskab. Han kom hjem til Lavensby i 1919 – han døde i december 1924. Christian og Maria fik i 1927 en datter Christine. Christian Haacks døde i april 1966 og hans anden kone Maria i september 1969.

 

Jacob, født den 25.10.1886. Han var til session i 1906, 1907 og 1908. De første år fik han udsættelse. 1908 blev han tilknyttet Landstormen – en slags hjemmeværn, men da krigen brød ud har han sikkert måttet møde som soldat. I oktober 1918 var han fortsat i felten. Ved Folketællingen i 1921 boede han i Tandslet med hustruen Marie Cathrine og hendes søn Lorenz. De fik en søn Hans, født i 1921 og en datter, Marie Kathrine, født i 1926. Jacob døde i marts 1965 og Marie Kathrine i december 1967.

Anna Margrethe, født den 13.10.1888. Hun blev konfirmeret i 1903 og giftede sig i juli 1913 med Hans Clausen, født den 16.10.1888 i Ertebjerg. Christen var en af forloverne. De fik to børn Anna og Jens født i 1913 og i 1915. Hans Clausen deltog også som soldat i krigen. Han blev såret ved et slag i Kalroarja, og dør i juli 1915 af sine kvæstelser på et lazaret i Wilkowischki, Polen. I 1924 giftede enken Anna Margrethe sig med Rasmus Martinus Sørensen, der var husmand i Notmarkskov. Han kom som ganske ung til marinen i Kiel og var med på flere togter til de tyske kolonier. Også krigen måtte han gøre med, så hans tjenestetid blev i alt syv år, men han kom hjem igen uden skader. To af hans brødre Carl og Christian, døde som krigsdeltagere. Anna Margrethe og Rasmus fik to sønner, Carl og Hans, født i 1924 og i 1929. Ved Folketællingen i 1930 var familien flyttet til Augustenborg, Rasmus var murerarbejdsmand, og meget aktiv som frivillig brandmand og i frivilligt arbejde for Røde Kors. Anna Margrethe døde i juli 1956. Rasmus døde i 1967 få måneder efter sin 80 års fødselsdag

Marie Cathrine, født den 27.03.1890. Konfirmeret i 1904. Gift i 1914 med smedemester Johan Wortmann, Stubbæk i Ensted sogn ved Aabenraa. En datter, Marie, blev født i 1919. Johan begyndte sin smedeforretning før krigen. Han måtte også gøre krigen med, men kom hjem i god behold og videreførte smedehåndværket frem til 1952 hvor han solgte forretningen. Han mistede to brødre i krigen, Christian og Thomas Wortmann. Johan var aktiv som kaptajn for det frivillige brandværn i Ensted. Johan døde i 1962, og Marie Cathrine i 1969.