68 Jørgen P. Krogh 1891 - 1914

Født den 17.10.1891 i Lysabildskov, Lysabild sogn. Død den 20.08.1914 i Gumbinnen i Østpreussen. Infanterist. Infanteri-Regiment Nr. 176, 10. kompagni.

Jørgen Petersen Krogh.

Postkort fra fronten i Gumbinnen.

Jørgen P. Kroghs bedstefar med samme navn født 1839, og faderen Peter Krogh som barn, født 1869.

Jørgen Peter Kroghs bedstefar og hans 2. kone.

Fra stationen i Sønderborg rejste de to Krogh-brødre mod Neümunster og Thorn:

Christen Kroghs medlemskort i DSK.

Jørgen P. Kroghs ansøgning om tildeling af en medalje for deltagelse i krigen 1864.

 

Jørgen Petersen Krogh faldt som den første fra Lysabild sogn. Han blev meldt savnet efter et slag i Gumbinnen på Østfronten. Johannes Theodor Hansen faldt også i dette slag den 20. august 1914.

Jørgen var til session første gang i 1911, og igen i 1912. Han var tjenestekarl i Lysabild og målte 1,70 m og vejede 62 kg.

Han fik begge år et års udsættelse, men i 1913 blev han indkaldt til at gøre tjeneste ved det 9. Vestpreussiske Infanteri Regiment 176, der hørte til i garnisonen i Thorn (i dag Thorun i Polen), så der han skulle møde på Wilhelmskasernen i oktober 1913. 

Kampene ved Gumbinnen foregik den 17.- 23. august 1914. Området ligger nu i Rusland (Gussew). Tyskerne og russerne kæmpede i flere dage i egnen omkring Gumbinnen.

Både Rusland og Tyskland mente, de havde vundet slaget, men kampene resulterede i, at russerne fik overmagten og tyskerne måtte trække sig tilbage.

Da disse kampe foregik kun et par uger efter krigen var brudt ud, har de fleste soldater været unge mænd, der aftjente deres værnepligt.

Mange af de faldne blev aldrig fundet, det gælder også Jørgen Krogh, så hans familie har gået i uvished i lang tid. Han kunne jo måske være kommet i russisk fangenskab.

 I 1919 skete der fra tysk side en opfølgning vedrørende alle de soldater, hvis skæbne man ikke med sikkerhed kendte.

Alene fra kampene i Gumbinnen den 20. august 1914 er der oplistet 486 savnede fra hele det tyske rige, heraf 89 fra Regiment 176.

Der var to sønderjyder mere blandt de savnede fra dette regiment: en fra Haderslev og en fra Aabenraa. 

Ældste søn på gården

Jørgen Petersen Krogh var den ældste søn på gården i Lysabildskov. Han blev født den 17.10.1891 og blev opkaldt efter sin farfar, der var en af fadderne ved hans dåb.

Lillebroderen hed Christen Christensen Krogh. Han blev født den 21.04..1893.

Jørgen og Christen gik i Lysabildskov Skole. Jørgen blev konfirmeret i 1906. Fire andre fra hans konfirmandhold faldt også i krigen: Peter Hansen fra Skovby, Jacob Lassen fra Ny Pøl,  Sophus Petersen fra Lysabild og Hans Tychsen fra Mommark.

Christen blev konfirmeret i 1907. En af hans medkonfirmander Nicolaj Henriksen, faldt på vestfronten i september 1914.

Efter konfirmationen var begge brødre ude at tjene hos forskellige landmænd.

 

Gården Frydendal i Lysabildskov.

Som den ældste søn i familien ville Jørgen sikkert have overtaget gården i Lysabildskov, hvis han var kommet hjem fra krigen i live.

Da han faldt var han forlovet med Christine Bonefeld fra Jestrupgård i Tandslet sogn.

Hans J. Hansen fra Møllegård i Lysabildskov tjente fra 1909 til 1911 hos Christines far Hans Bonefeld. Christines mor var alvorligt syg og døde i august 1909. Hans J. Hansen skriver i sine erindringer Alsisk Landmandsvirke: "- Konen døde ikke længe efter og så måtte den ældste datter Christine, der vel var 18 år gammel, styre huset og koge. Det klarede hun meget godt. Christine blev senere forlovet med vor nabos søn, Jørgen Krogh, men han kom ikke hjem fra krigen. Han meldtes savnet i de Masuriske søer i Østpreussen i 1914.”

Christine blev senere gift med en anden og flyttede til Rise nær Aabenraa.

Christen Krogh

Jørgens bror Christen var til session i 1913. Han var da tjenestekarl i Brandsbøl i Havnbjerg sogn. Christen var lidt højere (1.75 m) og vejede lidt mere (70 kg.) end sin bror.

Han blev straks udtaget til infanteriet ved Schleswig-Holsteinische Infanterie-Regiment Nr. 163, der var hjemmehørende i garnisonsbyen Neumünster. Her skulle han møde i oktober 1913. Regimentet gjorde gennem hele krigen tjeneste på Vestfronten. Om Christen også gjorde hele krigen med, er der ikke fundet oplysninger om. Hans navn fremgår ikke i listerne over sårede.

De to brødre, forældrenes eneste børn, begyndte begge deres to-årige værnepligt i oktober 1913. Måske er de rejst samtidig med tog fra Sønderborg, den ene mod Thorn i Østpreussen og den anden mod Neumünster i Holsten. I 1913 var der endnu fred i Europa. Som infanterist var tjenestetiden to år. De var derfor allerede soldater, da krigen brød ud i august året efter, hvor de blev sendt til fronterne.  

Christen, som overlevede krigen, overtog gården Frydendal i april 1921, kort før faderens døde i august samme år. Christen blev den 06.05.1921 gift med Cecilie Marie Jacobsen fra Mommark, datter af Hans Jacobsen og Cecilie, født Bladt.

Cecilie Jacobsens farfar, der hed Jørgen Jacobsen, skrev erindringer. I 1983 blev de udgivet af Lysabild Sognehistoriske Forening under titlen ”– og snart er alting længe siden.”

Heri skriver Jørgen Jacobsen om sin søn og sine børnebørn: ”- I tidernes løb fik Hans Jacobsen, min søn, og Cecilie, født Bladt i Tandslet, otte piger og en dreng, der alle var sunde og raske og har opført sig godt, så deres forældre har haft megen glæde af dem. Deres eneste søn, Jørgen Jacobsen, der kunne have forplantet slægten, faldt jo i Verdenskrigen.”

Om Cecilie skriver han: ”Cecilie Marie Jacobsen, født i Mommark 17. maj 1897, er gift med gårdejer Christen Krogh i Lysabildskov, hvor de har et smukt hjem og en god gård.”

Christen Krogh var medlem af DSK – Foreningen for Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere. Cecilie døde i 1970 og Christen Krogh i 1976.

Udflytningen fra Lysabild

I 1979 blev der under redaktion af Viggo Vandkær Thomsen udgivet en bog om udflytningen af 12 gårde fra Lysabild til Lysabildskov. Heri skrives om den almene baggrund for udskiftning og udflytning.

At bryde sin gård ned, flytte bort fra landsbyens velkendte tryghed og ud til ensom beliggenhed, det var ikke nogen nem afgørelse.

Det var en stor beslutning, vel nok de 12 gårdes største fælles beslutning nogen sinde. Udflytningen skete i løbet af få år. Dermed var der også udskiftet jord. Hver gårdejer fik nu sin jorden omkring sin egen gård. Et århundredgammelt jordfællesskab var ophørt.

To af de gårdejer-familier, der omkring 1780 flyttede fra Lysabild til Lysabildskov var Jørgen Petersen Krogh og Sille Hansdatter. Deres nye gård i Lysabildskov kom til at hedde Grøngård, nu Klapleddet 4.

Det andet par hed Christen Hansen og Maren Nisdatter. Deres gård kom til at hedde Frydendal, nu Skovforten 6.

Gårdene blev brudt ned i Lysabild og bygget op igen på den valgte plads i Lysabildskov. De fleste gårde gik gennem flere generationer i arv fra far til (ældste) søn.

Frydendal

Den fjerde ejer af gården Frydendal var Hans Christensen Hansen, gift med Marie Cathrine Nissen fra Lysabild. Hun var datter af Jørgen Jørgensen Nissen og Catharine Marie, født Elholm. Hans og Marie Cathrine fik ingen sønner, så gården gik i arv til datteren Marie Cathrine Hansen, der var født den 01.05.1849.

Den næste ejer af Frydendal var Marie Cathrine og Jørgen Kroghs søn Peter. Han var født den 31.05.1869 og blev i juli 1891 gift med Kirstine Marie, født Lassen, fra Egegård i Skovby. De overtog Frydendal i 1897. De fik tre sønner, den yngste blev dog kun to måneder. 

Grøngård

På Grøngård var der to sønner. Den ene Christen Petersen Krogh, overtog Grøngård.

Den anden søn Jørgen Petersen Krogh, der var født den 31.07.1839, blev i april 1869 gift med Marie Cathrine Hansen fra Frydendal og sammen overtog de i 1871 denne gård.

Jørgen havde været med i krigen i 1864 som oppasser for major Krieger i Fodgarden. Han fik efter ansøgning en erindringsmedalje.