61. Jens Jørgensen 1884 - 1916

Født 22.08.1884 i Sarup, Lysabild sogn. Død (savnet) 20.04.1916 i Verdun, Frankrig. Füsilier-Regiment nr. 80, 10. kompagni.

Jens Jørgensen.

Stationen i Fjelby. Postkort.

Jyllandsposten den 05.02.1914.

Neder Tandslet Stationskro. Foto: Tandslet Lokalarkiv.

Kirstines grav på Sct. Marie Kirkegård. Foto: dk-gravsten.dk

Christians krigsfangekort som fortæller, at han kom hjem via Rudkøbing.

Jens Jørgensen blev født i Sarup, søn af boelsarving i Sarup, Christen Jørgensen og Anne Marie, født Jensen, der var blevet gift den 12.10.1883. En boelsarving var arving til en gård. Den ene af fadderne var boelsmand Jens Jørgensen i Sarup, farfaderen, som han var opkaldt efter.

Jens har gået i skole i Mommark og blev konfirmeret  i 1899 sammen med 19 andre drenge, der måske alle var deltagere i krigen – syv andre døde også som soldater: To fra Skovby, nr. 32 Christen Hansen og nr. 84 Mathias Petersen, en fra Lysabildskov nr. 22 Jørgen J. Duus, to fra Mommark nr. 10 Hans H. Bladt og nr. 48 Christen Jacobsen, en fra Sarupskov nr. 63 Mathias Jørgensen og en mere fra Sarup  nr. 30 Andreas Hansen. De sidste fire havde han også gået i Mommark skole sammen med.

Blandt hans skolekammerater var også Jørgen Kornbeck, der var søn af en kådner og høker i Mommark. Ifølge de tyske tabslister var han meldt savnet og senere oplyses at han var i fangenskab. Også Christian Iversen, der var født i Mintebjerg i Hørup sogn, men blev konfirmeret i Lysabild, fordi han tjente på Pommersgård, kom i fangenskab.

Der er desværre ikke adgang til sessionsprotokoller for årgang 1884.

Jens er sikkert kommet ud at tjene ved landbruget efter konfirmationen og har været til session i 1904, det år han fyldte 20, måske blev han indkaldt til aftjening af værnepligt. Måske blev han, som så mange andre i de år, tilknyttet Landstormen, en slags hjemmeværn.

Den 07.10.1904 blev Jens i Lysabild kirke gift med Anna Cathrine Jacobsen fra Sønderborg. Hun var født den 07.04.1885 i Fjelby og datter af Thomas Jacobsen og Maria Cathrine, født Nissen.

Svigerfaderen var på det tidspunkt gæstgiver i Skovby, men boede i Fjelby, hvor han i 1898 havde planer om at bygge en kro med høkeri i forbindelse med, at Fjelby nu var en af stationerne på ”E Kleinbahn”s rute fra Sønderborg til Skovby. Det blev dog kun til en træbygning i første omgang. I 1901 solgte han kroen i Skovby og familien flyttede til Sønderborg, hvor han overtog en beværtning.

Stationskroen i Fjelby byggede han i sommeren 1904. Den blev bortforpagtet til og senere købt af nr. 29 Jens Andersen Handler som også faldt i krigen.

I folketællingerne 1921 og 1925 boede Thomas og Maria Cathrine Jacobsen i en lejlighed i Løkken i Sønderborg. Svigerfaderen betegnes som lægpraktikant. I følge en lov fra 1920, kunne en ikke-lægeuddannet person i de sønderjyske landsdele have en virksomhed som lægpraktikant. En lægpraktikant kunne f.eks. behandle simple benbrud eller ledskred. Thomas døde 1929.

Jens og Anna Cathrine slog sig ned i Fjelby, her fik de fire børn mellem 1905 og 1908. Ved dåbene betegnes Jens som Hufenpächter i Fjelby, dvs. han var forpagter på en gård.

I 1913 flyttede familien til Tandslet. Jens købte stationskroen i Neder Tandslet og blev nu både stationsforstander og gæstgiver.

Den 05.02.1914 annoncerede han efter en tjenestepige. En tro og pålidelig pige til arbejde i skænkestue og køkken. Kort tid brød krigen ud og han blev sikkert ret hurtigt indkaldt til krigstjeneste.

En tysk tabsliste dateret den 24.05.1916 fortæller, at han gjorde tjeneste ved regiment nr. 86 og var savnet. 

Den 11.08.1919 fortæller en ny tabsliste, at han er død. Det sker ved retsopbud, da man efter krigen undersøgte sagerne om savnede soldater, som der ikke er kommet flere oplysninger om.

Hans navn kom med på mindestenen i Tandslet og på Marselisborg-monumentet.

Billeder fra kampene omkring Verdun i april 1916, hvor Jensen Jørgensen blev meldt savnet og aldrig fundet. Foto: Internettet.

Th. mindestenen på Tandslet Kirkegård.  Øverst Jens Jørgensens navn på mindesten i Tandslet. Nederst hans navn på Marselisborg-monumentet. Foto: 100helte.dk

Jens og Anna Cathrine havde fire børn. I 1918 da faderen endnu var savnet, døde det yngste af de fire børn. I 1919 blev den ældste datter konfirmeret i Tandslet kirke. Samme år solgte enken stationskroen i Tandslet og flyttede til Sønderborg. I 1921 boede hun med døtrene i Store Rådhusgade.

Jens og Anne Cathrines fire børn

Anne Marie Christine, født den 18.03.1905. Hun blev opkaldt efter sin farmor, der var den ene af fadderne ved hendes dåb. Hun blev konfirmeret i Tandslet i 1919 inden hun flyttede til Sønderborg sammen med sin mor og sin søster. I kirkebogen oplyses at hun er datter af vermißter Stationsvorsteher (savnet stationsforstander) Jens Jørgensen.

Christian, født den 09.01.1906. Da moderen 1919 flyttede til Sønderborg flyttede han til Sarup, han boede hos bedsteforældrene i Sarup. I 1920 blev han konfirmeret i Lysabild kirke. I 1921 var han i lære som slagter hos slagter Jespersen i Nordborg. I 1925 boede han hos moderen i Sønderborg og arbejdede som slagtersvend hos slagtermester Franzen i Brogade. I 1930 var han flyttet til Burkal og arbejdede som pølsemager på slagteriet i Bylderup Bov.

Marie Cathrine, født den 17.05.1907. Konfirmeret i Sønderborg i 1922. I 1925 var hun husassistent hos doktor Wullenweber i Sønderborg.

Thomas, født den 20.07.1908. Han blev som nævnt kun 10 år. Han døde på hospital i Sønderborg. I kirkebogen fremgår det at han var søn af gæstgiver Jens Jørgensen og hustru Cathrine født Jacobsen, og at faderen var soldat i krigen, men meldt savnet – vermißt.

 

Søskende

Jens havde følgende søskende:

Kirstine Marie, født den 01.12.1887.  I 1908 blev hun gift med købmand Carl Viereck. Ved Folketællingen 1925 boede de i Sønderborg med to børn. Carl døde i 1943 og i Kirstine 1978.

Christian, født  den 12.05.1890. Konfirmeret i Lysabild kirke i 1905. Han var til session i 1910. I protokollen er det noteret, at han den 30.07.1909 har meldt sig som 1-års frivillig fra den 01.10.1912 ved regiment nr. 86 i Flensborg.

Normalt varede værnepligten to år, meldte man sig som frivillig, kunne man nøjes med 1 år, men da krigen brød ud i 1914 blev Christian indkaldt igen. En tabsliste dateret den 15.11.1916 fortæller, at han gjorde tjeneste som løjtnant i Infanteri-Regiment nr. 31, 9. kompagni og at han var blevet såret og var i fangenskab.

Krigsfangekortet fortæller, at han var fransk fange i Barcelonnette og kom hjem over Rudkøbing  den 19.12.1919.

I en avisartikel fortælles at i alt 135 krigsfanger ankom til Langeland med krydseren Valkyrien.

67 hovedsagelig dansksindede krigsfanger blev landsat i Aasø for at blive indkvarteret på Tranekær. De øvrige 68 fanger kom med den lokale damper Thorseng til Rudkøbing, hvor de modtoges på havnen af en stor folkemængde og hvor borgmesteren bød velkommen.

De blev indkvarteret privat og blev fejret med både gudstjeneste i kirken og en festmiddag for i alt ca. 200 mennesker i Ørstedspavillonen.

Borgmesteren og flere andre holdt tale og af sønderjyderne talte løjtnanterne Friis og Jørgensen, sidstnævnte sikkert Christian.

Ved Folketællingen 1921 boede han i Sønderborg og arbejdede som bankkasserer i Handelsbanken. I 1925 boede han i Sønderborg på adressen Voldgade 9 med sin kone Anne Marie fra Ullerup og søn Erik født 1922.

Christen, født  den 17.01.1896, han døde samme år.

 

Christian kom først hjem til Danmark kort før jul 1919. Fyns Stiftstidende den 23.12.1919.